Lovgivning, der dur?

Retspleje 13. september 2009 06:00

40 PISKESLAG FOR at gå i lange bukser. Syv dages fængsel for at glemme sin fiskekniv i bilen. Hvad mon straffen kunne blive til danske kvinder, hvis De Konservatives burkaforbud blev gennemført? De fleste danskere, styret af hvad vi plejer at kalde sund fornuft, ved, at det er langt ude i hampen at lovgive om folks påklædning. Og når det drejer sig om kvinder i lange bukser i Sudan, er det nemt at være enige om, at det er kvinders selvfølgelige ret. Men hvis debatten drejer sig om burkaer, niqaber og muslimske tørklæder i Danmark, er det selvfølgelig noget helt andet. Og ja, enhver dansker med sin sunde fornuft i behold kan sige sig selv, at det ikke giver nogen som helst mening, at kvinder skal gå klædt som omvandrende telte i dagens Danmark. Jeg har aldrig læst Koranen, så jeg kan ikke dømme i den interne muslimske diskussion om, hvorvidt det er et religiøst krav eller en kulturel sædvane, at kvinder skal være mere eller mindre tilhyllede for ikke at udstille deres ynder for fremmede blikke. Men det er ret indlysende for mig, at det, der muligvis gav mening for et par tusinde år siden i en helt anden kultur og et helt andet klima, ikke nødvendigvis giver mening her og nu. Hvem ved, hvad Muhammed ville have ment, hvis han havde levet i dagens Danmark? Måske havde hans humoristiske sans været mere veludviklet. I FRANKRIG ER Mohamed Sifaoui aktuel med en tegneserie, der gør grin med Osama bin Laden, og den udkom naturligvis i den forgangne uge – 11. september. - Vi bør grine så meget som muligt af terroristerne. Latteren er en form for immunforsvar, som kan beskytte os mod den frygt, som de forsøger at indpode i os med deres voldelige aktioner, siger han. Og understreger, at han naturligvis ikke gør grin med selve attentaterne, men med dem, der udfører dem. - Disse religiøse mørkemænd får mig til at grine. De ligner figurer, der er sluppet ud af en tegneserie. Det er den eneste ideologi i verden, der lover mordere 72 jomfruer hver. Det er tragisk og komisk på en gang. Du tager ud og sprænger dig selv i luften, og bagefter kan du får sex. Det er det rene vanvid, mener Mohamed Sifaoui. Synd for dem, at de aldrig når at opdage, at de blev narret! UGEN, DER GIK, bød på adskillige eksempler på tåbelige domme, afsagt i henhold til den nye våbenlov, som er vedtaget for at fjerne specielt knive fra nattelivet. Og det er lykkedes, lyder det fra værtshuse og diskoteker. Antallet af gæster, der er taget med knive, er faldet med 20 procent, siden loven blev vedtaget, viser en ny opgørelse fra Østjyllands Politi, og de lokale restauratører er glade for loven, lyder det. Og det er rigtig godt. En politimand sagde engang til mig, at det er alt for risikabelt at tage våben med i byen. Våben har en tendens til at blive brugt, alt for ofte med frygtelige resultater, selvom det ikke var hensigten at skade nogen, men man bare ville true eller forsvare sig. Så det er ganske i sin orden, at Folketinget har skærpet våbenloven eftertrykkeligt. Men prisen har tilsyneladende været, at domstolene ser urimeligt strengt på knive, som ikke ligefrem har udgjort en fare i nattelivet, men som blot uskyldigt er blevet transporteret fra et sted til et andet af deres ellers lovlydige ejere. Politikerne siger, at det ikke var hensigten, og at det er op til domstolene at bruge lovens kattelem, der giver mulighed for en bøde i mindre alvorlige tilfælde. HVORFOR ER DET så lige, at domstolene ikke bruger denne mulighed, men vælger at køre hårdt på og afsige domme, der i den almindelige retsopfattelse virker uretfærdige? Man kunne fristes til at tro, at det hænger sammen med, at klogeågerne – undskyld, eksperterne - i det justitsministerielle system er imod loven og har advaret politikerne imod den planlagte stramning. De forudså netop de problemer, der nu nærmest dagligt rulles op i dagspressen. Ja, det kunne se ud, som om domstolene prøver på at retfærdiggøre deres modstand ved at lade være med at skelne og se på hver enkelt sag for sig og i stedet vælger at bruge enhver lejlighed til at slå politikerne oven i hovedet og hovere. Dommerforeningen har flere gange – med god grund - været ude med løftede pegefingre over for politikere og borgere, der forsøger at lægge pres på retterne i enkeltsager. Husk tredelingen af magten i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt, lyder det manende. Domstolene skal være uafhængige. Og det er så sandelig også en vigtig grundpille i vores demokrati. Men så må dommerne jo også lige huske at holde sig på deres egen banehalvdel og frem for at afsige, hvad der godt kan ligne politiske domme – eller i hvert fald domme, der har en politisk pointe – holde sig til de muligheder, som lovene rent faktisk giver for at se med milde øjne på formildende omstændigheder. Det er altafgørende, hvis vi som borgere skal bevare troen på det uafhængige og retfærdige retssystem. For hvis befolkningen ikke synes, dommene er retfærdige, ja, så er de det simpelthen ikke, for ud over tredelingen af magten bygger demokratiet jo først og fremmest på folkets vilje. Så, kære retssystem: Det er en ommer! Og dét må Højesteret godt opfatte som folkelig pression for at få lagt en ny linje i knivsagerne. God søndag! PS! FAKTA OM våbenloven: Foldeknive med et blad på op til syv centimeter er altid lovlige, hvis bladet ikke kan låses, når det er foldet ud. Enhver kniv med et blad på op til 12 centimeter må du have med dig, hvis du har et “anerkendelsesværdigt formål” med at bære den. Det kan være jagt, fiskeri eller erhverv. Knive med et blad på over 12 centimeter må du kun have med dig, hvis kniven er designet til et specielt formål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...