I Luthers fodspor

Mikael Byriel Jensen fortæller om rejsen i Luthers fodspor

Mikael Byriel Jensen fortæller om rejsen i Luthers fodspor

Torsdag 10. november kl. 19.30 er der informationsmøde i Hasseris Kirke om en rejse i Luthers fodspor, som sognepræst ved Hasseris Kirke, Mikael Byrial Jensen, arrangerer næste år i samarbejde med Unitas Rejser.

Det er 500 året for reformationens begyndelse, da Martin Luther i 1517 bankede sine 95 teser eller spørgsmål op på kirkedøren i Wittenberg i Sachsen.

På mødet vil Mikael Byriel Jensen fortælle om rejsen og om Martin Luthers og reformationens betydning for 500 år siden og i nutidens samfund.

Martin Luther gjorde op med den katolske kirkes afladshandel og hierarkiske opbygning, så forholdet til Gud blev en sag mellem det enkelte menneske og Gud, alene baseret på Skriftens ord.

Desuden skulle gudstjenesten foregå på modersmålet i stedet for på latin.

Martin Luthers indsats kom især til at præge Nordeuropas kirke- og samfundsliv, og på denne rejse besøges mange af de steder i Sachsen og Thüringen i Tyskland, hvor Luther havde sit virke, og hvorfra reformationen bredte sig. Rejsen bliver derved et kig på fortiden og nutiden med nutidens briller.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.