I midten af et sammenbrud

Sparekniven sidder dybt begravet i maven på Danmarks kriminalforsorg. Fængslerne befinder sig langt ude på den forkerte side af holdbarhedsdatoen

Arbejdsmiljø 20. april 2003 08:00

Man skal ikke være misundelig på Carsten Pedersen. Han sidder midt i en verden, der burde bestå af stenhårde mure, kvalificerede medarbejdere med overskud og energi samt en masse positive visioner for fremtiden. Men desværre ser virkeligheden anderledes ud fra hans stol. Herfra oplever han, at det hele er ved at klaske sammen som vådt bølgepap, og fremtiden ... den skal bare overleves. Carsten Pedersen er formand for Dansk Fængselsforbund, organisationen, der samler Danmarks omkring 3000 fængselsfunktionærer. 3000, ja, men forbundet må leve med et stort mandefald. Et ord som "arbejdsmiljø" har nemlig spredt sig gennem landets 53 fængsler og arresthuse, fordi det står for noget, som har det ad pommern til næsten alle stederne. Hvert år bliver cirka 40 funktionærer afskediget af helbredsmæssige årsager, hvorefter de overgår til en tilværelse som pensionister, og gennemsnitsalderen for disse mennesker er kun 47 år, viser en opgørelse, som Dansk Fængselsforbund har foretaget. Det betyder, at der findes omkring 500 pensionerede funktionærer, som alle er i den erhvervsaktive alder, hvilket er én for hver sjette, der arbejder. I 2001 foretog firmaet Rådgivende Sociologer en undersøgelse af arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen, og Rasmus Åradsson, der stod i spidsen for undersøgelsen, betegner i sin konklusion problemerne som voldsomme: - Der er en særdeles udbredt dårlig stemning i fængselsvæsenet. Medarbejderne savner i meget høj grad udvikling, efteruddannelse og indflydelse på deres eget arbejde. Men dét er ikke den eneste årsag til det store frafald. Den rene desperation En anden undersøgelse, som også blev foretaget i 2001, fokuserer på konsekvenserne af vold og trusler om vold. Den blev foretaget af arbejdspsykolog Jens-Erik Röd, der kort konkluderer: - At være fængselsfunktionær er et af de hårdeste job, der findes. De stresses fra alle sider: Fra de indsatte, hinanden og ledelsen. Derfor bliver de syge. Sygefraværet ligger på omkring de ti procent, og det betegner Jens-Erik Röd som "alt, alt for meget!". For selvom det selvfølgelig MÅ være stressende at arbejde med mennesker, som afsoner en straf, så kan man godt forbedre medarbejdernes situation, mener han. Dels via efteruddannelse i konfliktløsning og dels via en anden ledelsesstil. - Hvis det psykiske arbejdsmiljø blev bragt i orden, ville meget være anderledes. Mere medindflydelse, mere ros og ris fra ledelsen, et socialt godt arbejdsklima, arbejdskrav, der svarer til de ressourcer, som medarbejderne har - dét ville få sygefraværet til at dale. Og det er den slags undersøgelser, som Dansk Fængselsforbunds formand, Carsten Pedersen, har forsøgt at bruge til noget. Men indtil videre er det kun blevet til den ene forgæves henvendelse efter den anden. Til politikere og til Kriminalforsorgen. Og tonen i hans henvendelser klinger efterhånden af ren desperation. De to undersøgelser skulle være fulgt op, men den slags kræver penge, og penge er lige så fraværende i Kriminalforsorgen som det gode arbejdsmiljø. - Så i den ene undersøgelse skete der bare ikke mere, og den anden besluttede vi at droppe, siger Carsten Pedersen og tilføjer tørt: - Den blev indhentet af et sparekrav på 175 millioner for 2003. Betjente som boksebold Man skulle ellers have skaffet penge i forbindelse med sygefraværet. Det skulle nemlig nedsættes, kunne man læse i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen, der fastlagde de økonomiske rammer for 1999 til 2003. Og således skulle der spares 15 millioner kroner. Desværre er det gået den anden vej: Fraværet er steget kraftigt siden 1999. Og det er vel at mærke uden, at man regner barsel, omsorgsdage eller barns første sygedag med. - Syge medarbejdere møder ikke på job, men skal have løn alligevel, siger Carsten Pedersen. - Det presser de tilbageværende medarbejdere endnu mere. Og så bliver de også syge. Sådan bevæger vi os stille og roligt nedad i cirkler. Dertil kommer presset fra fangerne i fængslet, der selvfølgelig udgør den primære årsag til, at fængselsfunktionærerne bliver slidt i stykker. Og det ER et pres. Også rent fysisk. Både på funktionærerne og de forskellige fængsler. Med en bygningsmasse, der stort set er ved at falde fra hinanden, er det ikke just de glade smil, man trækker frem på beboernes ansigter. Og så skal betjentene være lynafledere - eller boksebolde. I 1998 foretog Forsvarets Bygningstjeneste en gennemgang af Kriminalforsorgens institutioner, men resultatet var håbløst: Der skulle bruges omkring 1,6 milliard kroner på bygningerne, hvis de skulle opgraderes til en standard, der i det mindste kunne betegnes som rimelig. Og der blev kun bevilget 310 millioner. Men ikke nok med det: - Halvdelen af den bevilling er blevet sparet væk igen, siger Carsten Pedersen. - Og en stor del af resten er blevet brugt til sikkerhed i stedet. For eksempel til kameraer og hegn. Meget, meget anspændt Den almindelige vedligeholdelse af bygningerne finder heller ikke sted. Kun det absolut og allermest nødvendige. Ifølge Carsten Pedersen har sparekniven hugget 60 millioner kroner af vedligeholdelseskontoen i både 2002 og 2003. Men bygningerne er også så proppede med mennesker, at håndværkerne næppe kunne komme til alligevel. Der burde ellers kun være en 92 procents udnyttelse af kapaciteten, hvilket allerede er en stramning i forhold til de optimale 90 procents udnyttelse. Resten skulle være afsat som buffer for at tage sig af ind- og udflytning eller fanger, der smadrer deres celler. For ikke at tale om risikoen for endnu et Vridsløselille-uheld i stil med det, der skete sidste år, hvor man var nødt til at renovere 25 celler, fordi det havde regnet ned gennem taget. Men gennemsnitligt har Kriminalforsorgens institutioner en belægning på op mod 100 procent, hvilket vil sige, at der nogle steder er en udnyttelse på helt op til 120 procent. Det betyder, at fangerne er stuvet sammen celler, i besøgslokaler og i kondirum. Dermed forsvinder fangernes faciliteter, muligheden for at få besøg forringes, og atmosfæren i fængslerne bliver, med Carsten Pedersens ord, "meget, meget anspændt". Og dét lægger alt sammen et endnu større pres på funktionærerne. - I øvrigt er der kun afsat penge til, at vi kan have en belægning på 92 procent, tilføjer han. - Så hvis 2003 fortsætter, som det er begyndt, så kommer vi til at mangle 10-20 millioner kroner, og det betyder, at vi risikerer yderligere sparekrav. Spørgsmål om overlevelse Og der er ingen grund til at antage, at 2003 pludselig skulle udvikle sig i en mere positiv retning, hvad belægningen angår. Der er allerede flere på venteliste til et fængselsophold, end der sidder i cellerne rundt omkring. Og der er indført tilsigelses-stop på ubestemt tid over det hele, hvilket vil sige, at ventelisterne bare vokser. Kun de grove forbrydere kommer til. - Og så er strafskærpelserne, som blev vedtaget i 2002, ikke engang slået fuldt igennem endnu, siger Carsten Pedersen. Kriminalforsorgens prognose for 2003 viser, at der vil komme til at mangle omkring 200 fængselspladser i løbet af året, men der er kun afsat midler til 100, som skal skaffes ved forskellige omlægninger og konvertering af halvåbne pladser til lukkede pladser. - Og dét er en nødløsning! siger Carsten Pedersen. - Det er at presse systemet til sidste dråbe. - Men det grundlæggende problem er jo, at politikerne ikke vil betale for den kriminalforsorg, som vi har. Vi har fået tilført fem millioner til at tage sig af forskellige arbejdsmiljøproblemer, og så er der sat nogle projekter i gang i Vridsløselille, men dét bliver jo helt overskygget, når vi samtidig får et sparekrav på 175 millioner kroner. Og for 2004 viser budgetoverslaget endda, at vi skal spare yderligere 150 millioner ... SÅ ser det altså MEGET sort ud! Carsten Pedersen vil ikke gætte på, hvor grænsen går, før hele systemet bryder sammen, men han siger, at det allerede ER et spørgsmål om overlevelse på mange af institutionerne. - Og lige nu er der egentlig ikke nogen positiv udvikling, tilføjer han. - Alt går den forkerte vej!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...