- I mine tanker skældte jeg Kurt ud

Annalise Svendsen sætter ord på tanker og følelser, efter en hjerneblødning ramte hendes mand i december

Lars Hofmeister
Bril­ler­ne skal lige på plads. 15. de­cem­ber fik Kurt Svend­sen en hjer­ne­blød­ning, da han var på vej hjem fra ar­bej­de. Han er lam i den ven­stre side, og han kan ikke gå. foto: carl th. poul­sen
Hospitaler 2. september 2007 06:00

FREDERIKSHAVN: På villavejen virker det som om, at en vanvittig katastrofefilm hurtigt hvirvler forbi med fladskærme, rygeforbud, marcherende soldater og forelskede kærester (trods alt). Men da jeg står i entreen hos Annalise og Kurt Svendsen er det som om at blive suget ind i et vacuum af stilhed, og selv kørestolens tur hen over det tynde tæppe foregår uden lyd. Det står hurtigt klart, at der her er tale om to åbenhjertige mennesker, der stadig føler sig på usikker grund, men som gerne vil sætte ord og tanker på en verden, der er vendt på hovedet. En ting er sikker: Kurt nægter at være bundet af en kørestol, så der skal trænes hårdt for at lære at gå igen. Hvad angår Annalise, er det ikke mange uger siden, hun nærmest fik en depression, som hun med egne ord kalder ”et los bagi”, men nu er hendes stædighed og humør langsomt ved at vende tilbage. Kurt Svendsen arbejdede i 2006 hårdt med at omstille sig til kommunesammenlægningen, der for rigtig mange kommunale ansatte betød alt for meget arbejde og alt for mange møder. 15. december var Kurt Svendsen på vej hjem fra jobbet i pensions- og sikringsafdelingen, da han fik en hjerneblødning. Han blev indlagt på Aalborg Sygehus, hvor han blev lagt i respirator og fik dræn i hjernen, og i de næste tre uger var Annalise helt uden kontakt med sin mand. - Kurt skal bare overleve! Det var det eneste, det handlede om på dette tidspunkt. Men jeg tænkte også: Hvad nu hvis han aldrig kommer til sig selv igen, og at han bliver lænket til sin seng. Hvad var så det bedste for ham? Kurt Svendsen kom fri af sygesengen. Han er i dag lammet i den venstre side, men selv om han af og til har svært ved at huske, deltager han i interviewet og bidrager med oplysninger, gerne krydret med et skævt smil. Mens Kurt var på intensiv, kunne Annalise godt finde på at skælde ham ud i sine tanker: ”Hvorfor skulle det her ske for dig, og nu må du også se at blive rask, og det her kan du ikke være bekendt”. Der er forskellige måder at tackle sorg på, og et lille skænderi uden ord var altså Annalises metode. Efter nytår kom Kurt Svendsen til Frederikshavn Sygehus, hvor han i de næste tre måneder skulle genoptrænes. Han var nu uden for livsfare, og der var små fremskridt at spore. Men samtidig gik ugerne også med at omstille sig til at leve et helt andet liv. På et tidspunkt skulle Kurt hjem på weekend, og i den forbindelse var der en masse praktiske ting at ordne - værelser skulle ryddes, sygeseng placeres, og den kommunale hjælp arrangeres. - Det følte jeg slet ikke, jeg var klar til. Alting begyndte pludselig at gå lidt for stærkt, siger Annelise Svendsen. Kurt kom dog på weekendophold, og efter tre måneder - 18. april - var opholdet på Frederikshavn Sygehus slut, og patienten skulle udskrives. - Jeg spørger personalet på sygehuset: Hvad så nu? Hvad skal der ske med min mand? Jeg troede måske lidt naivt, at det offentlige tager hånd om lidt flere ting, blandt andet med hensyn til rådgivning. Jo, fremtiden skal Annalise i høj grad selv være med til at forme, men først da hun 1. august stopper med at arbejde, er det som om, at virkeligheden går op for hende. - Jeg fik nok en lille depression. Førhen havde jeg mit arbejde, og pludselig kunne jeg jo se, hvor låst vi var i vores dagligdag. Men heldigvis har vi været rigtig gode til at snakke om det, og nu er det som om, at overblikket er ved at vende tilbage. Kurt nikker og gentager, at der har været nok at snakke om, og at der har været store forandringer. Blandt andet var det meget svært at vænne sig til, at deres fælles hjem pludselig blev omdannet til en banegård. Seks gange om dagen (plus det løse) får Kurt Svendsen hjælp fra en hjemmehjælper, og i ferieperioden var der tale om ikke færre end 30 forskellige hjemmehjælpere. Desuden er der masser af aftaler med blandt andre ergoterapeut, fysioterapeut og læge, som Annalise skal tjekke og overholde. Huset er samtidig blevet gjort handicapvenligt med ramper, ændring af badeværelse og nyt gulv, så der er i sandhed et par ting i dagligdagen, parret skal have justeret ind. I øjeblikket er der særlig fokus på Kurt Svendsens genoptræning. Efter opholdet på Frederikshavn Sygehus fik Kurt Svendsen yderligere tre månedernes genoptræning, men så var det slut for denne gang. - Hvis der skal være en realistisk chance for en forbedring, skal Kurt hurtig i gang igen med træningen. Vi har haft besøg af en læge, så nu venter vi på, at der skal ske noget, siger Annalise Svendsen. Økonomien tillader, at de kan blive boende i deres hjem, og når ellers genoptræningen kører på skinner, har Annalise og Kurt også lagt planer for fremtiden. Blandt andet vil de gerne i kontakt med HjerneSagen i Frederikshavn, hvor der er råd og vejledning at hente. Der har bare ikke været overskud før nu. - Vi vil også gerne prøve at gå til slægtsforskning. Det har vi tænkt på i flere år, men der har aldrig været tid nok, siger Annalise Svendsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...