Frederikshavn

I morgen-kø for en mobiltelefon uden bindinger

FREDERIKSHAVN:Hvad kan få frederikshavnerne op af sengen og ned på Strøget en tidlig mandag morgen? TDC-butikken kender svaret. Panasonic X300. Bag dette lidt kryptiske svar finder vi en telefon med kamera og videokamera, som har foldeud-skærm, 40 ringetoner og sikkert meget mere. Disse elementer, er der mange mobiltelefoner, der har, men de fleste er låst til et abonnement. Og det er her årsagen til det morgen-tidlige ryk-ud til TDC skal findes. X300 er nemlig fri for disse bindinger. - Jamen den er blevet revet væk over hele landet, fortæller selskabets svar-center. Ekspedienterne havde nemlig ikke tid til at snakke med NORDJYSKE. De solgte X300'er.