I organdonationens tegn

Nyreforeningen satte fokus på et stort sundhedsproblem

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Vi har heldigvis kunnet sende flere kort, som folk har udfyldt ind til donorregistret, fortæller Hanne Hesthaven.

Lørdag var der organdonationsdag over hele landet. Her satte en række organisationer fokus på organdonation som et vigtigt sundhedsproblem. Der er nemlig langt flere syge, der har brug for et organ fra en donor, end der er donorer tilmeldt donorregistret.

I Aalborg blev dagen markeret på Gabels Torv. Her havde Nyreforeningen sat sin bod op, og bag den stod blandt andre Hanne Hesthaven, sekretær for Nyreforeningens Nordjyllandskreds.

- Vi har organdonorkort med, så folk kan melde sig ind. Vi har heldigvis kunnet sende flere kort, som folk har udfyldt ind til registret, fortæller hun.

Reaktionen fra de forbipasserende på Gabels Torv var meget forskellig.

- Nogle er bare gået forbi, for det er jo for mange et tabuemne, fordi det har noget med død at gøre, siger Hanne Hesthaven.

En anden af de frivillige, der tilbragte lørdagen med at reklamere for Nyreforeningen og organdonation, var Mette Villadsen.

- Det gør jeg, fordi det er vigtigt, at folk får taget stilling til dette emne, siger hun.

Mette Villadsen har personligt haft organdonation tæt inde på livet.

- Min mand har været nyretransplanteret i 25 år, fortæller hun.

Organdonationsdagen er en international dag, som har fundet sted siden 1996.

Forskellige europæiske storbyer skiftes til at have værtskabet for dagen, og på tværs af Europa foregår der i uge 40 en masse satellitaktiviteter som den i Aalborg, der sætter fokus på organdonation.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst