Skolevæsen

I overdriver fucking meget!

De unge mener ikke selv, at deres sprog er så slemt, som de fleste går og tror

Mette Larsen og resten af 8. b mener, at der skal strengere straf til, hvis man vil af med grimme sprog. Foto: Kurt Bering

Mette Larsen og resten af 8. b mener, at der skal strengere straf til, hvis man vil af med grimme sprog. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Fuck hvor er du klam, din luder! For mange lyder denne sætning sikkert hård, men det er ikke altid ment så hårdt, som det lyder. - Sådan snakker man bare, mener Liv Kim Jespersgaard fra 9. klasse, Søndergades skole, Brønderslev. Det er med andre ord tale om et internt sprog, som stort set alle unge forstår. - Sommetider kalder man også sin veninde for so, men det er sagt med et smil på læben. Vi mener det jo kun ironisk, siger Kathrine Hansen. Liv og Kathrine kommer fra en klasse, hvor skældsord er hverdagskost. De andre klasser på skolen kan ikke helt forstå, hvordan der i de to pigers klasse kan tales sådan. - I vores klasse går det meget ud på at være fucking provokerende over for hinanden, siger Liv. Sproget i skolen er ikke velkomment hjemme. - Man kalder ikke lige sin mor for fede kælling, for så bliver der ballade. Man taler pænere, når man kommer hjem, siger de to piger og griner. - Vi synes nogle gange selv, at vi taler for hårdt, men vi er bare blevet vant til det, siger Liv. Der er grænser Selvom den hårde omgangstone er blevet hverdag, er der grænser for, hvad pigerne vil finde sig i. - For det meste betyder det ikke noget, når vi taler grimt, men det er selvfølgelig ikke sjovt at blive kaldt luder lige op i ansigtet, når det er ment for alvor, siger Liv. - Man ved bare, hvornår det er ment for alvor, og hvornår det er ment for sjov, siger Kathrine. Liv tilføjer, at nogle gange er det også lettere at skrive grimme ting, end det er at sige dem. Så skriver man bare nogle lange beskeder inde på arto om, hvor meget man hader hinanden. Sproget ændrer sig Kristian Møgelmose er lærer på Skolegades Skole i Brønderslev, og han mener, at sproget altid ændrer sig, og at det er i ustoppelig forandring. Det er en selvfølge, at de unge vil udfordre de voksne med et vildt og rebelsk sprog. - Den ældre generation vil og har altid syntes, at de unge har et forfærdeligt sprog, fordi det er så anderledes fra, hvordan de selv snakker. Eleverne taler ikke lige så pænt til mig, som de har gjort, siger Kristian Møgelmose, men uddyber det med, at de unge mennesker har udviklet sig gennem årerne, og samtidig har han også selv gennemgået en udvikling og kan derfor bedre forstå det. - Det kan stadig mærkes, at jeg er overhovedet, siger han. Elevrådet på banen Det er dog ikke altid for sjov, når unge taler grimt til hinanden. På Skolegades Skole i Brønderslev er lærere og elever blevet trætte af at høre på det hårde sprog, og derfor har elevrådet sat fokus på grimt sprog og trusler med det formål at gøre skolen til et bedre sted at være. Elevrådet har udarbejdet en liste over sit standpunkt i forhold til grimt sprog og trusler, og denne liste er blevet offentliggjort til et morgenmøde. - De voksne kan ikke ændre unges sprog, det skal de unge selv gøre, mener Marianne Hilbert, som er kontaktlærer for elevrådet på Skolegades Skole. Hun mener, at det er et fremskridt, at elevrådet tager initiativet. - Hårdt sprog er blevet hverdag, og grænserne bliver konstant flyttet, siger Marianne, som mener, at det skyldes den konstante påvirkning, børn og unge er udsat for fra medierne. Sæt ind tidligt Hvis man for alvor vil det grimme sprog til livs, skal man starte, mens børnene er helt små. - Man hører jo børn i børnehaven gå rundt og råbe ¿bøsserøv!¿ efter hinanden. De aner jo ikke, hvad det betyder, siger Marianne og understreger, at børnene af de voksne skal lære, hvor grænsen går. - Det er selvfølgelig naturligt, at unge snakker sådan, som de gør, men man er nødt til at sætte grænser. Alle skal have det godt med at være her. På spørgsmålet om hun tror elevrådets indsats har gjort indtryk, svarer Marianne ja og begrunder det med, at ingen føler sig alene om problemerne længere. Den første kommentar, der lyder, da 8. b fra Skolegades Skole får præsenteret den liste, elevrådet har lavet, er: - Jeg har aldrig set den. Og klassen har ikke ret megen tiltro til, at papiret vil hjælpe. Hårdere straf - Der er ikke specielt mange, der gider rette sig efter det, siger en af eleverne, og desuden mener klassen også, at der ikke er forskel på, om det er elevrådet eller lærerne, der siger det. Eleverne mener afgjort, at det ikke har noget at sige, om der er nogen der skriver noget på et papir. - Vi snakker ikke pænere af den grund, siger Mette Larsen. De unge mennesker mener derimod, at der skal strengere straf til, hvis man taler grimt eller kommer med trusler. - Fik man at vide, at man blev bortvist fra skolen, hvis man gav en trussel, så ville det hjælpe, lyder det fra en elev, og resten af klassen stemmer anerkendende i.