I Paulus' fodspor

Drop driverlivet i solen og oplev fastlandet fra Makedonien til Peloponnes

Athen 14. september 2002 08:00

Kun vandets stille rislen høres denne morgen, da vi er gået ned til kilden ved floden Zygatis, hvor der også er bygget en lille kirke. Lydias kilde hedder stedet, for det var her, Lydia blev døbt som den første kristne i Europa. Vi er i Nordgrækenland - i Makedonien - lidt udenfor byen Filippi. Og inden vi kom til Lydias kilde, har vi få kilometer derfra gået rundt i ruinerne af Filippi, hvor apostlen Paulus grundlagde den første kristne menighed i Europa. Hidtil har mit kendskab til Grækenland begrænset sig til ø-ferie, sol og afslapning, behagelige drikke som retsina, ouzo og metaxa samt det gode græske køkken. Men han var jo verdens førende brevskriver, ham Paulus, tog på store missionsrejser ikke mindst i Grækenland, og for en stund har vi sat os for at gå i hans fodspor. Han brugte store ord - ord som tro, håb og kærlighed. At kvinderne skal tie i forsamlinger. At utugt skal fordømmes. Og at kærligheden er langmodig, udholder alt og tåler alt. Han kunne nok sætte sindene i kog, dengang han for snart 2000 år siden rejste rundt og forsøgte at omvende grækerne til kristendommen og skrev breve til dem. Og i kirkelige sammenhænge bliver hans breve stadig læst og diskuteret her 2000 år senere. Vi starter i havnebyen Kavala, hvor Paulus første gang satte foden på europæisk jord omkring år 50 på sin vej til Filippi. I Filippi er ruinerne så velbevarede, at man sagtens kan forestille sig den by, som Paulus og hans menighed vandrede rundt i. Her er også fængslet, hvor han senere blev taget til fange. Lidt længere sydpå - i Grækenlands næststørste by Thessaloniki - grundlagde Paulus sin anden menighed. Paulus' fodspor gennem Grækenland er ikke overtydelige for den rejsende turist. Men hist og her i souvenirkioskerne støder man alligevel på små hints i form af bøger og postkort. I det hele taget fylder det religiøse meget i Grækenland: På vejen sydpå gennem fastlandet kan vi se over til halvøen Halkidiki og den græske munkerepublik Athos, hvor kvinder og dyr af hunkøn har været forment adgang i mere end 100 år. Vi passerer også Olympos-bjerget, hvor Zeus - gudernes gud - herskede. Klosterliv og ikoner Længere sydpå - omtrent midt på det græske fastland ved byen Kalambaka - rejser søjleagtige sandstensklipper sig i op til 300 meters højde, og heroppe ligger det, der er kendt som de svævende klostre - Meteora-klostrene. Helt frem til omkring 1920 var den eneste adgang hertil rebstiger og kurve, men nu kan man køre næsten helt hertil og gå resten af vejen ad trapper. Der er i dag 24 klostre spredt på klipperne. Seks af dem er beboede, og både nonne- og munkeklostre tager gerne imod besøgende af både hun- og hankøn. Til gengæld må kvinder ikke lade sig se i lange bukser, og bare skuldre og bare ben i shorts er heller ikke velsete. Byen Kalambaka, der ligger ved foden af sandstensklipperne, har i dag omkring 10.000 indbyggere og er en velbesøgt turistby, hvor klostrene og de imponerende sandstensklipper er de store trækplastre. 96 procent af den græske befolkning tilhører den græsk-ortodokse kirke, og de har stor tradition for ikoner - hellige billeder - og ikonmaleri. Ikonerne fremstilles efter de gamle traditioner, og det er ofte præster, der som et ekstrajob maler ikonerne. De males på træ efter gamle forskrifter, dekoreres med naturfarver rørt op med æg og eddike og pyntes til sidst med 24 karat bladguld. De græske ikoner er en omfattende industri og hænger overalt - i souvenirboder, på museer og især i klostre og kirker. Athens vartegn I Athen er det først og fremmest Akropolis, som gør sig bemærket. Byens vartegn med det imponerende Parthenon tempel bliver hurtigt et pejlemærke, når man færdes i byen, og herfra er der en fantastisk udsigt over Athens hvide huse. Og det var her, de græske filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles tænkte store tanker. Selv om templerne i dag ligger delvist i ruiner, så mere end fornemmer man den gamle kultur, som opstod her, og som præger os den dag i dag. Ikke langt fra Akropolis ligger en anden klippe, Areopagos, og her holdt Paulus sin berømte tale til athenerne om det, de kaldte "en ukendt gud". Værd at se er også det gamle olympiske stadion. De første olympiske lege fandt sted i Athen i 776 f. Kr. og herefter hvert fjerde år. I 2004 er Athen igen vært for det store sportsarrangement, og byen er i fuld gang med forberedelserne. F.eks. er Athens lufthavn kun et år gammel, metroen er helt ny, og der arbejdes intenst på at udbygge hele vejnettet, så det kan bære det store arrangement. Trafikken er i forvejen et kæmpe problem i Athen. Byen har kapacitet til omkring en mio. biler, men har det dobbelte. Det giver trafikkaos, og byen har indført trafikregulering, så hveranden dag må kun biler med lige numre køre i byen, og hveranden dag biler med ulige numre. Utugt i Korinth Fra Athen og Akropolis går turen til Peloponnes og det gamle Korinth. Og her dukker Paulus op igen. Her grundlagde han endnu en af sine mange menigheder, og han skrev de såkaldte Korinther-breve. Han boede blandt korintherne i flere år, og brostenene, som han gik på, ligger her endnu. Korinth, som blev grundlagt i stenalderen, havde på et tidspunkt et indbyggertal på 750.000 og havde ry for tøjlesløst levned. Spredte fundamenter af et Afrodite-tempel kan stadig ses i Korinth. Templet blev i antikken betjent af 1000 individuelle prostituerede, og Paulus protesterede imod disse skikke i sine breve til korintherne. Fra templet har man i dag en af de videste udsigter i hele Grækenland - omkring 60 km i alle retninger. Ikke langt fra Korinth ligger helt ude ved havet den lille by Kehries. Ved strandkanten ligger resterne af en kirke fra Paulus' tid, og herfra sejlede Paulus væk - videre ud i verden til nye menigheder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...