Så lad dog den bil stå

Måske skulle jeg ikke indrømme det i disse tider med slidte skinner og forsinkelser som reglen frem for undtagelsen, men altså: Jeg elsker at køre i tog. Blandt mine største oplevelser nogensinde var den uge, jeg brugte på den transsibiriske jernbane fra Moskva til Beijing for mange år siden. Glæden ved jernbaner blev plantet af to fætre i min barndom. Og jeg skal helst ud at køre veterantog mindst en gang om året, ligesom jeg gerne tager toget fremfor bus eller egen Renault, når det kan passe. I et tog kan man slappe af, læse, slumre, snakke eller arbejde - det er herligt. Så stod det til mig, skulle politikerne finde de nødvendige milliarder frem og renovere hele skinnenettet. Uanset om det er Banedanmark, DSB, den nuværende trafikminister eller en af hans talrige forgængere, der bærer skurkens sorte hat i de nuværende fortrædeligheder. Men det har sikkert lange udsigter. Der er flere stemmer i at love flere motorveje, og måske er danskerne blevet for rige og magelige til kollektiv trafik. Et hurtigt besøg på landets største hjemmeside med brugte biler kunne tyde på det: Forleden dag kunne man vælge mellem 28 Lada’er, 25 Ferrari’er og intet mindre end 128 Jaguar’er. I disse dage, hvor tusindvis af børn begynder i skolen og titusindvis vender tilbage efter sommerferien, ville det ellers pynte med færre biler på gader og veje. Alt for mange forældre fragter børnene i skole, ofte med hvinende hjul om hjørnerne to minutter i otte. De forældre er til fare for fodgængere og cyklister, ligesom de lærer børnene dårlige vaner. Børnene er kloge nok til at gennemskue forældrenes dårlige undskyldninger og påtagne formaninger om at få motion. Hvorfor skulle man dog det, når mor og far tydeligt signalerer, at al trafik skal foregå pr. automobil? Intet barn med normalt førlighed er ude af stand til at gå eller cykle 500-700-1200 meter til skole, eventuelt sammen med mor og far, som dermed også får frisk luft og motion fra morgenstunden - og jo flere forældre, der fatter det, jo sikrere bliver skolevejene. Den eneste trøst må være, at politiet laver fart- og selekontroller i stor stil ved skolerne i disse dage. Bliv endelig ved med det. Når nogen kan opføre sig så rent ud sagt hjernedødt som den 18-årige, der kørte 133 kilometer i timen på en skolevej i torsdags - så er der brug for mange kontroller og hårde straffe. Måske var det på tide at genoplive det gamle forslag om at lade mænd vente til 20 år (måske 25), før de fik kørekort. Alt for mange 18-årige knægte er åbenlyst ikke modne nok til at køre bil. Mens de ubetænksomme forældre og de talrige fartkontroller hører til traditionerne på denne tid af året, kniber det med en anden. Normalt bager solen ned, når skolerne genåbner efter de syv ugers ferie (ja ja - jeg ved godt, at lærerne har ligeså lidt ferie som alle andre, for de knokler med at forberede sig, når de selv skal sige det) - men disse dage byder på byger og regnvejr. Det kan vi næppe brokke os over, for sjældent har sommeren været så varm og dejlig som i år. For et halvt år siden våndede vi os over en meget kold og hvid vinter, men efter julis varmerekord kan jeg igen begynde at tage den globale opvarmning alvorligt. Det nægtede jeg pure i marts måneds dagfrost. Uge 32, som vi snart har brugt op, gjorde det endnu engang tydeligt, at Danmark er et lille smørhul med problemer af samme størrelse. Bevares, det er træls med alger og forsinkede tog - men vi har ingen krig som i Libanon og Israel, ingen tyfoner som i Kina og ingen vejsidebomber som i Irak. Og de vanvittige terrorister, der havde tænkt sig at sprænge fly i stumper og stykker, hører til i England, ikke i Danmark. Vi har vores part af religiøse galninge - det afslørede diskussionen om Muhammed-tegningerne - men de synes knap så gale som i andre lande. Alligevel risikerer vi at spille terroristernes melodi. Det sker, hvis sikkerhedskontrollen i alverdens lufthavne og banegårde bliver så massiv, at trafikken bryder sammen. Derfor: Lad os tage truslerne alvorligt, lad os fortsætte arbejdet med at efterforske de mulige planer og ugerninger - men husk samtidig at leve. Risikoen for at komme til skade ved en ”almindelig” ulykke er stadig mangefold større end risikoen for at blive udsat for terror. God søndag og husk: I morgen har Aalborg fået en ny avis. Der er noget at glæde sig til.