Aalborg

Skal vi snakke eller opleve?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Det har vi i Nordjylland spurgt os selv og hinanden om med jævne mellemrum siden den store elektroniske nedtur med lukningen af Flextronics i Pandrup i 2004. Et af svarene var oplevelsesøkonomi, som ifølge en flok kloge hoveder, som NORDJYSKE Medier lukkede inde i et sommerhus i 24 timer, skulle kunne trække læsset i fremtiden. Visionen, som de indespærrede fandt frem til, var en fordobling af antallet af beskæftigede inden for området og en fordobling af omsætningen, alt sammen inden 2014. Målet skulle dels være at gøre Nordjylland til intet mindre end Europas fristed, men også gøre landsdelen til et attraktivt sted for de kloge hoveder at bo og arbejde. Desværre er vi vist ikke nået så langt, at vi kan skimte målet syv år fremme. En ny rapport fra Apex viser, at de nordjyske kommuner bruger langt færre penge på kulturelle tiltag og på at styrke oplevelsesøkonomien end kommuner andre steder i landet. Og hvis kronerne skal rulle, skal de have noget at rulle efter. Det nytter ikke at kaste gode penge efter dårlige – der skal være reelle projekter i den anden ende - ting, som både nordjyderne og gæsterne i landsdelen kan tage og føle på. Rent ud sagt opleve som andet end fine ord og tilskudskroner til konferencer og analyser. Apex er et statsstøttet center for oplevelsesøkonomi, som ifølge sin egen hjemmeside ”skal gøre Nordjylland til Danmarks oplevelsesøkonomiske centrum, hvor vejen fra viden til virksomhed er kort, og hvor offentlige, private og kunstneriske partnere sammen skaber de oplevelser, produkter og ydelser, Nordjylland skal leve af i fremtiden.” Det lyder flot – men sker der noget? Millionerne ruller til Nordjylland, men hvad har vi egentlig fået for pengene? Besøg af Bill Clinton og Al Gore plus et par navne fra musikkens verden. Og ikke så meget andet. Måske fordi vi rent faktisk stadig ikke, trods snak, kloge hoveder og millioner, har fattet, hvad det hele går ud på. At det ikke nytter noget at bruge formuer på at lægge fin granit på Boulevarden i Aalborg. Granit, der ikke kan holde, fordi der er dynd underneden og ikke stabilgrus. Dynd, som skyldes, at Aalborg rent faktisk er bygget i et regulært delta med – vistnok – 12 åudløb til Limfjorden. Nordens Venedig, siger jeg bare. Blandt åerne er Østeraa, som i stedet for sit naturlige løb, hvor tunge bybusser nu tromler hen over granitten, er ført langt uden om midtbyen i rør under jorden. Godt nok ville det være skidedyrt og megabesværligt at få lagt den å tilbage, hvor den hører hjemme. Men det er også skidedyrt og ikke nær så interessant at blive ved med at reparere på granitten. Det er, hvad jeg kalder at kaste gode penge efter dårlige. At lade være med at tage tyren ved hornene, se problemerne i øjnene og turde gå efter visionerne. Musikkens Hus på havnen, siger I måske. Ja, ja, men det var aldrig kommet så langt(!), som det rent faktisk er, hvis ikke Aalborg Universitets mangeårige rektor Sven Caspersen simpelthen havde villet det og skabt sit helt eget projekt – en vision, som i bund og grund ikke var byens projekt. På Læsø har de haft held til at gøre noget af det rigtige med saltsyderiet. Det er blevet en stor succes, der stadig udvikler sig i nye retninger, senest med kurbadet i den gamle kirke. Fint nok. Nu jamrer museumsfolk så over, at det er ved at være sidste udkald for de sidste af de på verdensplan helt enestående tangtage på øen. Og vist er det da en skam, at denne kulturhistoriske perle forsvinder. Men det kan nu engang ikke nytte at bruge millioner på at bevare de gamle tangtage, når tangen, der skal bruges, ikke mere findes ved Læsø, når folk ikke vil bo i husene, ingen længere kan det gamle håndværk, og det i øvrigt er alt for dyrt og egentlig ikke gør for fem kroner gavn. Helt ærligt – vi kan jo ikke fastholde jordkloden på dens nuværende stade til evig tid. Vores jord suser rundt i et uendeligt univers, hvor betingelserne hele tiden ændres. Vi kan ikke trække i nødbremsen og sige: ”Hey, stop her, nu er alting helt perfekt, og sådan vil vi gerne bevare jorden til evig tid”. Vi må indrette os efter forholdene, hvad enten det er et vulkanudbrud eller krak i elektronikbranchen. I stedet for at sukke og kræve flere penge til bevarelse af de 19 tilbageværende tanghuse på Læsø skulle de måske overveje derovre, om man kunne lave et tag-eksperimentarium af internationalt format – et sted, hvor man kunne få viden og praktisk indsigt i, hvordan mennesker forskellige steder på jorden til forskellig tid har løst den udfordring, det er at skaffe ly for elementernes rasen. Og brugt de forhåndenværende materialer. Palmeblade, tagrør, tang, kolort, isblokke, ler, træ, sten, græstørv, skind – bare for at nævne nogle af de mange spændende materialer, der har givet os tag over hovedet. Det kunne være spændende at besøge sådan et center og måske ligefrem prøvebo et hus. Tænk på, hvor stor succes ishotellet i Finland har – her kunne man indrette et hotel med hytter i forskellige materialer i tilknytning til videnscenteret og eksperimentariet, hvor folk kunne prøve kræfter med materialerne. Forskning og oplevelse kan gå hånd i hånd. På ganske samme vis med vildmoserne, værfterne, fiskeriet, landbruget, skovdriften, eternitten, cementen, spritten og alle de andre gode ting, vi har kunnet leve af før i tiden. Ideerne ligger bare og venter på, at nogen af dem, der sidder på pengekasserne, griber dem og realiserer dem. For nylig holdt Flådestation Frederikshavn åbent hus for unge for at lokke elever til de mange uddannelser, der tilbydes – og de unge stod i kæmpestore køer for at få en på opleveren i gummibåde, dykkerudstyr, helikoptere med mere. Ikke fordi de gerne vil gøre karriere i Søværnet, men fordi det var sjovt. Byg dog videre på den succes! Og når jeg hører om weekendens ”Tordenskioldsdagene”, ja, så tænker jeg på en gammel historie fra Anders And om piraterne i Lumskebugten, hvor turisterne fik lov til at være med i løjerne, så man ikke blot skal se på – selvom det kan være nok så flot – men også kan deltage i diverse aktiviteter til lands og til vands. Det er bare med at komme i gang, så vi kan få en på opleveren. God søndag...