I skole på sommer-manér

Børn havde trolde og bålmad på hyggeligt skema

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det nytter meget mere at hakke løg end at hakke på hinanden. en underforstået lærdom, når man laver primitiv mad. Foto: Michael Koch

AALESTRUP:Hvis man spørger tusinde børn i Aalestrup, så kan deres jævnaldrende i resten af Vesthimmerland glæde sig til at gå i skole næste sommerferie. Ja, altså ikke i rigtig skole, men en uges sommerskole, der nu på 19. år er blevet afholdt her. - Det er da fordi det er sjovt, lyder begrundelsen fra en travl 10-årig dreng, der fredag brugte sommerskolens sidste dag på at lave primitiv mad. Det foregik over et ombygget lejrbål bag spejderhytten i Aalestrup By, mens femten kendte og ukendte kammerater passede bål, lavede mad eller arbejdede med at ligne trolde. Næste år udbredes sommerskolen til resten af Vesthimmerland. Det har Sammenlægningsudvalget besluttet at give 210.000 kroner til. For det er nemlig ikke kun Aalestrups børn, der har opdaget hvor sjov, den kan være. Politikerne har også fået det grundigt at vide. Primitivt og godt Få steder i landet, om noget, er sommerskolen en større succes end i Aalestrup. - Jeg tror det er fordi man kan få mange nye venner her, og fordi børnene kan lære en del nyt. Hjemme vil mange af børnene nok blive holdt væk, hvis der skulle laves primitiv mad, her lærer de det. Og her gør det ikke noget, hvis man taber noget af maden. Vi spiser det nok alligevel, det skal jo være primitivt, fortæller Lena Jakobsen. Hun brugte en del af formiddagen på at styre bålet, så det fik den rigtige aflange form, der gjorde det egnet til at få 19 foliebakker placeret på et gitter ovenpå. 19 år gammel er hun på alder med sommerskolen, og som så mange andre er hun vokset fra deltager til at blive underviser eller leder på et af kurserne. Stor opbakning - Aldersspredningen for underviserne er meget stor. Der er en del unge, mens den ældste nok er midt i 80’erne, fortæller Pia Larsen. Hun er sekretær på ungdomsskolen, der arrangerer sommerskolen og var på rundtur med digitalkameraet for at lægge billeder af fornøjelserne ud på hjemmesiden. - Alle skoler i kommunen deltager, og det er min fornemmelse at man er god til at bakke sommerskolen op, fortæller hun. Sommerskolen er delt i tre dele. Kurserne er i det store og hele de samme først og sidt på ugen, mens strukturen brydes behageligt op af en tur til Fårup Sommerland onsdag. “Jydeværksted” Tilbuddene svinger fra almindelig idræt til udflugter og forskellige former for hobbies. Hvad præcist, der laves er afhængigt af, hvem man kan få til at lave det. i år holdt en gruppe ældre “Jydeværksted” på Knabergården. Her lærte de peddigrør og andet fra sig til purunge, fordomsfrie generationer. - Det er jo ikke alle, der har bedsteforældre tæt på, så de har været glade for at kunne komme og “låne” nogen for en uge. Til gengæld tror jeg nok de 20 ældre er trætte efter at have haft 75 børn rendende en uge, siger Pia Larsen., de andre dage er det