I skovens dybe stille ro

Det bliver formentlig tilladt at sætte urner i skoven

Jørn Larsen
Preben Dahlgaard er ved at være ved vejs ende i sin og foreningen Løvfalds arbejde på at gøre det muligt at blive stedt til hvile i en dansk skov. Selv regner han med at ende i Sæbygård Skov - en skov han har et særligt forhold til efter mange år i Vendsyssel. Privatfoto
Natur 28. december 2007 20:26

Preben Dahlgaard havde ikke forestillet sig, at det ville blive så besværligt og tage så lang tid at få opfyldt et ønske om at få lov at blive stedt til hvile for foden af et træ i en dansk skov. Men nu ser det endelig ud til at lykkes, og går det som forventet, vedtager Folketinget inden sommerferien en ændring af begravelsesloven, der betyder, at det fremover er muligt at få sat sin urne ned på udvalgte steder i skovene. - Jeg havde på forhånd talt med nogle jurister i Danmark, og de mente ikke, at det ville være noget særlig stort problem at få lov. Men det blev en lang march, siger 69-årige Preben Dahlgaard, der sammen med sin hustru bor i byen Molsheim lidt udenfor Strasbourg i Frankrig. Skikken med at få en skovbegravelse har bredt sig i store dele af Europa. Selv i Tyskland, hvor man har en begravelseslov, der minder meget om den danske, kan det i dag uden problemer lade sig gøre at få dette sidste ønske opfyldt. Og det endda uden at ændre loven, så tysk smidighed findes altså. - Vi har nået en alder, hvor man så småt begynder at tænke på den slags, siger Preben Dahlgaard, som forklaring på, hvorfor han i 2004 var med til at stifte foreningen Løvfald med det formål at få lov at nedsætte urner i danske skove. Netop adressen i Frankrig har gjort det nærliggende at overveje en dansk skov som det sidste hvilested. - Vi kunne selvfølgelig lade os drysse over en af vinmarkerne her i området, men vi synes, det er mere passende at blive bisat i en dansk skov. Vi har rejst meget rundt, og vi har haft hjem mange steder. En skovbegravelse er en god løsning, og resten af pasningen tager naturen sig af. Det er en dejlig tanke, forklarer han. Selvom Preben Dahlgaard i dag er en glad, tilfreds og meget aktiv pensionist i Frankrig - det er et dejligt land, som han siger - har han stadig rødder i Danmark. Ikke i København, hvor han oprindeligt kommer fra, men i den østlige del af Vendsyssel. I alt har han og familien boet omkring 25 år i Frederikshavn og Sæby. Det var her, børnene gik i skole og voksede op, og der knytter sig rigtig mange gode minder til den tid. Preben Dahlgaard flyttede til Frederikshavn i 1962. Han er oprindeligt uddannet skibsmægler og fik arbejde indenfor det felt. Men senere kom han til Sæby, hvor han arbejdede med salg til eksportmarkederne for Sæby Fiskeindustri. - I 1988 landede vi i Frankrig. Der var en muslingefabrik på Mors, som ville have sin egen salgsafdeling, og den henvendte sig til mig. Jeg forklarede dem, at Frankrig var lige det rette marked for muslinger. Jeg mente også, at man skulle have salgsafdelingen der, hvor kunderne bor. Derfor endte vi hernede. Men at blive begravet i Frankrig er han ikke meget for. Her finder han Danmarks nordligste bøgeskov, Sæbygård Skov, langt mere tiltrækkende. Den skov har en særlig plads blandt minderne fra Danmark. - Vi føler, vi har en særlig tilknytning til Sæbygård Skov. Kan vi få lov at sætte vores urner der, vil det være dejligt. Og det var lidt irriterende, at det ikke kunne lade sig gøre. At man skulle have nogen til at bryde loven for at få sin vilje, siger han. Det første møde med det politiske liv gik ganske godt. Den daværende kirkeminister Tove Fergo var positiv, men bad Preben Dahlgaard og foreningen om at finde nogle skovejere, der var med på ideen. Det gjorde han så. Blandt andet sagde Julius Arenfeldt fra netop Sæbygård Skov ja til at lægge skovbund til urnerne. I 2005 fik den nye kirkeminister Bertel Haarder den officielle ansøgning fra Foreningen Løvfald, som endte med et afslag. Det skete blandt andet med en henvisning til et forarbejde til en revision af begravelsesloven fra 1949. - Det kan da ikke passe, kan jeg huske, at jeg tænkte. Det var en helt anden tid. Vi tænker da ikke på samme måde i dag, som man gjorde i 1949, siger Preben Dahlgaard. Han gav dog ikke op, og i stedet blev politikere fra oppositionen kontaktet. Og det endte med at der i foråret var flertal for at se på en ændring af loven. Også regeringspartierne var denne gang positive. De eneste, der ikke brød sig om ideen, var Dansk Folkeparti. Preben Dahlgaard skal nu til at bruge tid på det praktiske i forhold til skovbegravelser. Løvfald har lagt planer for, hvordan det kan lade sig gøre, og Preben Dahlgaard regner med, at mange kommuner vil vælge at bede foreningen stå for det praktiske, når skovområderne, der må bruges til skovbegravelser, først er blevet udvalgt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...