I sne og slud skal posten ud

Selv når sneen falder tungt, møder posten tidligt for at bringe breve ud. Julen er ekstra travl.

Klokken er halvni om morgenen mandag 20. december, og sneen daler ned fra himlen som små krystaller, der lægger sig oven på det i forvejen hvide landsskab som en dyne. Dorthe Møller er postbud, og hun står i posthusets gård og hægter sine brevtasker fast på sin orange cykel. Dorthe har været postbud siden 1991, hvor hun startede i Frederikshavn. Siden dengang er der meget, der har forandret sig. Det var en tid, hvor der var rigeligt med post - alle sendte breve - og det var i tiden før e-mails og SMS blev tilgængeligt for menigmand. - Der var langt mere post, da jeg startede. Det er nok den største forskel fra da til nu. Den faldende postmængde har gjort, at vores ruter er blevet længere, fordi der er mindre at lave, siger Dorthe Møller. Dorthe har pakket alle brevene til i dag fra klokken seks i morges. Det, der ikke kan være på hendes cykel, er placeret i små grønne bokse ude i landsskabet - postdepoter - så hun ikke skal tilbage til posthuset og hente flere breve i løbet af dagen. Det er der ikke tid til, når dagens tur er i gang. Kender folk på ruten Dorthe trækker sin cykel ned ad den snedækkede villavej og stiller den i sneen. Imens finder hun husstandens post frem. Her skal afleveres en pakke. Hun går op ad brostenene mod huset og ringer på. Ingen svarer. Hun prøver igen. - Nå. Hun åbner ikke, siger Dorthe og åbner døren for at smide pakken indenfor. Normalt ville Dorthe lægge en seddel om at pakken kan afhentes på posthuset, men hun har en aftale med kvinden, der bor i huset. - Jeg kender hende, og jeg ved, hun er hjemme. Måske er hun i bad, og så er det rigtig træls for hende, hvis hun ikke får sin pakke, siger Dorthe. Sådan nogle aftaler har Dorthe med flere af beboerne på sin rute. Så slipper folk for selv at skulle hente deres pakker, hvis de alligevel er hjemme. Sådan er det, når postbuddet kender sin rute - og de folk, der bor langs den. Kontakten er vigtig For Dorthe er kontakten med mennesker vigtig. Det er noget af det, der gør det sjovt at være postbud. Og det er et af de elementer, der igennem årene er forblevet det samme i Dorthes job, selvom meget andet har ændret sig. - Jeg er rigtig glad for at møde mennesker. Det er med til at gøre jobbet mindre monotont, og det er en stor del af det, der gør det sjovt at være postbud, siger Dorthe. Julen er hyggelig Når det er jul er der ekstra meget post i tasken. Mange folk skriver deres julekort den sidste søndag i advent. Og derfor er dagene op til jul ekstra travle. De ekstra breve betyder, at folk er i godt humør, når Dorthe kommer forbi. Mange steder ventes der med spænding på at høre fra venner og familie fra nær og fjern. Men juletiden er ikke lytter hygge. Ofte kan det være besværligt, hvis der - som i år - ligger sne. Det er ikke alle, der er lige gode til at rydde det væk, og det kan gøre det rigtig besværligt at komme frem. I sidste ende kan det betyde, at folk ikke får deres post, for så må buddet tage posten med tilbage, og så bliver den placeret til afhentning på posthuset. Et andet julerelateret problem kan være, at mange mennesker, der ikke er vant til at skrive breve, skriver julebreve. Derfor kan der være forkerte navne, forkerte adresser eller ulæselige kravetæer i vejen for at posten kommer til den rigtige modtager. Det har Post Danmark i år forsøgt at løse ved at ansætte folk til at tyde ulæselig håndskrift. Men i Frederikshavn forsøger de at klare problemerne i fællesskab. - Vi snakker om de navne, vi ikke kender. Der er næsten altid nogen, der har en idé om, hvor folk bor. Så vi forsøger at komme uden om problemerne på den måde, siger Dorthe, imens hun fylder de tomme brevtasker med flere julebreve fra det første postdepot på sin rute. Klokken er 10:15, og Dorthe har afleveret en femtedel af dagens post. Da taskerne er fyldt sætter hun sig op på sin cykel og kører videre til det næste hus. Imens daler sneen fortsat ned i den bidende kulde. Men i sne og slud skal posten ud - specielt, når det snart er jul.