I sommerland hele sommeren

Det småregner lidt. Godt at jeg har lidt skrivearbejde lige nu. Det er sommer – og hvordan bliver vejret? Vejrudsigten ser man i fjernsynet. Iscenesat som et show. Her kan familien Danmark aften efter aften møde en veloplagt meteorolog i afslappet tøj, der står på vejrbåden og opfører sit show i en glad skrigen om kap med vinden. Det danske vejr er ikke altid så godt, men så hygger vi os med god grillmad, for der er kok med om bord, og han præsenterer de farvestrålende danske råvarer – knaldrøde jordbær gør selv en dårlig vejrudsigt spiselig. Og der skylles efter med gode vine. Det er meteorologen, der fortæller os, om vejret er godt eller dårligt. Sol og høje temperaturer er godt, regn og storm er dårligt. Ved Vesterhavet ligger mit barndoms sommerhus. Der har min datter og hendes lille familie lige holdt ferie. De klarede tre dage – så kørte de til Italien ad nattemørke motorveje. Dér er vejret godt. Da jeg var barn, skinnede solen altid, og vi badede hver dag. Isene smagte meget bedre end i dag, og de var større og billigere. Havemøblerne var græsgrønne, og jordbærsyltetøjet var rødt som ild og sødere end sukker. Vi tog aldrig til sommerland – for dér var vi allerede. Indrømmet: Solen skinnede ikke altid, men vi gik ture i al slags vejr og badede i de høje kolde bølger. Bagefter løb vi os varme på stranden og gik hjem til mors jødekager. Og hvis det regnede for meget, var der jo Familie Journalen og kabalerne. Og når solen brød frem igen, lå jeg tit i græsset og kiggede på de hvide vattede skyer. Med afsæt i skyerne tog fantasien på langfart – og tiden stod stille i en fortættet væren i nuet. Sidst på dagen på en solrig dag var jeg mæt – af ingenting, af alt. Sol og salt tærer på kroppen, så jeg søgte ind i sommerhuset til afvaskning i ferskvand, creme, tøj – jeg var kuldskær. I 60’erne lukkes døren ud mod virkeligheden senest kl. 18, og der spises frikadeller med spidskål. Sommerdage ved Vesterhavet. Her oplader man ved hjælp fra solens varme og lys til vinterens kulde og mørke, lige som man koger sukret vitaminrigt syltetøj – og gemmer det på glas. Nå, nu skinner solen. Jeg cykler nok til stranden og svømmer lidt. { Kirsten Plougheld er 53 år og bor i Fjerritslev. Hun er cand. mag. med hovedfag i dansk og bifag i religion. Hun underviser, og når hun ikke gør dét, færdes hun ofte i naturen. I haven, på en løbetur eller i havet.