I stenalderens spisekammer

Danmarks ældste køkkenmødding åbnes for publikum

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nutidens mere forfinede graveteknik og analysemetoder gør det umagen værd at gå i fodsporene på fortidens arkæologer.

HAVNØ:At rode i folks affald har almindeligvis en lettere odiøs klang, men for en arkæolog er en god gang affald en potentiel guldgrube af viden. Ikke mindst ved Havnø Mølle, hvor arkæologer igennem fire år har gravet i en kæmpemæssig køkkenmødding. Det har kastet ny viden af sig om livet ved Mariager Fjord for 6000-7000 år siden. - Livsbetingelserne var helt, helt anderledes dengang. Temperaturen var et par grader højere, fjordvandet mere salt, og fjorden var meget bredere end i dag, fortæller arkæolog Søren Andersen fra Moesgård Museum ved Århus. Køkkenmøddingen ligger i dag et par hundrede meter fra fjorden, men da den blev til, var der kun ganske få meter til stranden og det overflødighedshorn af mad, som fjorden dengang repræsenterede. Dengang var Havnø en ø, knap en kilometer lang og måske to-trehundrede meter bred. - Næppe stor nok til, at man har kunnet bo her, men man er kommet her i foråret for samle østers og i efteråret for at fiske ål, og i øvrigt på forskellige tider af året for at gå på jagt, siger Søren Andersen. Pingviner fra nord I møddingen finder man bjerge af østersskaller så store, at kokken Claus Meyers begejstring for nutidens østers fra Limfjorden næsten virker urimelig. - De er dobbelt så store som dem, der sælges til restauranterne i dag. Forklaringen er, at fjordvandet indeholdt enorme mængder mikroorganismer, der blev skyllet ind og ud af fjorden med tidevandet. Det gav næring hele vejen op igennem fødekæden, forklarer Søren Andersen. Og det viser sig i møddingen, hvor man finder rester fra masser af forskellige dyr. Østersskallerne dominerer, og i næste række kommer hjerte- og blåmuslinger blandet med de sarte ben fra ål og fladfisk, fugleknogler fra svaner, gæs, skarv, pelikaner og gejrfugle, den ”nordlige halvkugles pingvin”, der uddøde for flere hundrede år siden. Sæler har også stået på menuen sammen med urokser og vildsvin, og ifølge Søren Andersen er det et tilfælde, at man ikke også har fundet knogler fra eksempelvis spækhuggere. - De har givetvis også været inde i fjorden. Den har både været åben nok og dyb nok til det, siger Søren Andersen. Danmarks ældste Nye dateringer viser, at møddingen på Havnø er blevet til igennem en periode på cirka 1400 år. Den er særligt interessant, fordi de første levn daterer sig tilbage til 5100 år f. Kr. og dermed er de ældste, man hidtil har fundet i Danmark. Interessant er den også, fordi den viser, hvordan stenaldermenneskene ved Mariager Fjord gradvist ændrede status fra fiskere og jægere til bønder. - Det eneste tamdyr, man havde, var hunden. Men i lagene, som vi har dateret til omkring 3950 f. Kr. dukker der knogler fra får, geder og køer op, og efterhånden får landbruget større betydning end jagt og fiskeri. Men man bliver ved med at komme her, siger Søren Andersen. 10.000 cocktailpinde I ugens løb vendte et hold bestående af arkæologer, zoologer og repræsentanter for andre faggrupper tilbage til udgravningen med pensler, graveskeer og cirka 10.000 cocktailpinde. - Jeg plejer at starte sæsonen med at støvsuge forretningerne for cocktailpinde. De er gode til at markere fundene med, smiler Søren Andersen. I morgen er han igen på plads, denne gang som vært. Havnø-udgravningen åbnes for offentligheden i forbindelse med Historiens Dag. Man samles ved Havnø Mølle, hvorfra man går ud til selve udgravningen.