Aalborg

I top-10 om to år

AALBORG:- Jan Ø. Jørgensen kan gå hele vejen, og jeg er sikker på, at han allerede om to år er blandt de 10 bedste i verden, lyder det fra den tidligere landstræner Kenneth Larsen, der i de seneste par sæsoner har haft stortalentet under sine vinger i Triton. - Jeg kan ikke se nogen svage sider hos ham, og det er uhørt at en 18-årig vinder en EBU-turnering, oven i købet efter at have været gennem kvalifikation, siger træneren med henvisning til Jan Ø. Jørgensens nylige triumf i Tjekkiet. - Grunden til hans styrke og potentiale er i høj grad også, at han ikke primært drives af ambitionen om at blive verdens bedste. Han træner og spiller i første række så meget, som han gør, fordi han synes, det er rigtig sjovt. Og den indstilling er vigtig.abel