EMNER

I tusindvis af ledninger og kabler fornyes

Det store reparationsarbejde af vandskaderne på færgens to nederste dæk udføres i Frederikshavn og vil vare 16 uger, så færgen vil være sejlklar igen i maj.

Der er nok af ka­bler og led­nin­ger at tage fat på at for­ny for hånd­vær­ker­ne. To af fær­gens fire ho­ved­mo­to­rer samt tre af de fem hjæl­pe­mo­to­rer og 31 ka­hyt­ter kom også un­der vand ved ha­va­ri­et. Foto: Peter Bro­en

Der er nok af ka­bler og led­nin­ger at tage fat på at for­ny for hånd­vær­ker­ne. To af fær­gens fire ho­ved­mo­to­rer samt tre af de fem hjæl­pe­mo­to­rer og 31 ka­hyt­ter kom også un­der vand ved ha­va­ri­et. Foto: Peter Bro­en

FREDERIKSHAVN:Motorrum, al teknik og automatik samt 31 kahytter og diverse andre rum og trapper skal nærmest totalt renoveres om bord på Kystlinks færge Pride of Telemark, der efter en kollision med kajen var tæt på at synke i Hirtshals Havn i september sidste år. Det store reparationsarbejde af vandskaderne på færgens to nederste dæk udføres i Frederikshavn og vil vare 16 uger, så færgen vil være sejlklar igen i maj. - Over 50 håndværkere er i gang, og det antal vil øges betydeligt i den kommende tid, fortæller projektleder Peter Kooistra, Wärtsilä Nederland B.V. Han fortæller, at reparationsarbejdet kommer til at foregå i tre sideløbende projekter med henholdsvis Wärtsilä Danmark i Hirtshals, Wärtsilä Automation Holland samt tømrer- og snedkerfirmaet Nordisk Indretning i Frederikshavn på opgaverne med motorer, installationer og aptering. Arbejdet ventes at løbe op imellem 50 og 100 mio. kr., nærmere det sidste beløb. Kystlink-ruten mellem Langesund, Strømstad og Hirtshals besejles i stedet med den indchartrede estiske færge Fantaasia, der er analog med den tidligere Stena Nordica.