I tvivl om EU

Dansk fagbevægelse støttede dansk tilslutning til EF, Maastricht-traktaten, Amsterdam-traktaten og til deltagelse i euroen ved folkeafstemningen i 2000. Senest har dansk fagbevægelse opfordret den danske regering til, at Danmarks tilslutter sig den kommende europagt helt og fuldt. Denne stærke tilslutning fra fagbevægelsen side skyldes naturligvis erkendelsen af, at en lille og åben økonomi som den danske får de bedste vækstbetinger i et tæt samarbejde med vores nabolande og eksportmarkeder. Dansk medlemskab af det europæiske fællesskab er det bedste udgangspunkt for fastholdelse og skabelse af danske arbejdspladser. Men fastholdelse af den faglige opbakning til det store europæiske projekt er ikke altid nemt. Navnlig ikke, når motoren i den europæiske integrationsproces, Europa-Kommissionen, skaber usikkerhed og forvirring. Ved festlige lejligheder og skåltaler understreger Europa-Kommissionen, at det indre marked skal gavne alle, og at der skal tages hensyn til den sociale dimension og faglige grundrettigheder respekteres. Men institutionens konkrete handlinger sender andre signaler Der er ikke tale om et nyt fænomen. Hvem kan ikke huske den håbløse lancering af servicedirektivet og den medfølgende usikkerhed om oprindelseslandsprincippet og mistanken om forslagets undergravning af løn og arbejdsvilkår for danskere i servicebranchen? Senest har flere forslag bidraget til forvirring og usikkerhed. Forslaget til anerkendelsesdirektiv har skabt berettiget bekymring for om Kommissionen har til hensigt at undergrave sikkerhed på arbejdspladsen og skabe unfair konkurrence i det indre marked på lønmodtagernes bekostning. Endvidere har den konstant udsættelse af et forslag om en bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet skabt usikkerhed, forvirring og tvivl om Europa-Kommissionen reelle motiver. Forslaget skulle have været fremsat i efteråret, men er nu udsat til februar. Udsættelsen skyldes blandt andet interne magtkampe i Kommissionen, hvilket på ingen måde bidrager positivt til processen. Seneste har man i dansk presse kunne se anonyme kilder i Europa-Kommissionen advare den danske regering mod at bringe social dumping ind i debatten om udstationeringspakken. Endelig har Kommissionen fuldstændig uden debat fremlagt en rapport til EU topmødet 9. december, hvor man under dække af at ville lette administrative byrder for små og mellemstore virksomheder i realiteten lægger op til en vidtgående undergravning af europæiske lønmodtageres rettigheder. Arbejdsmiljøregler skal lempes, blandt andet vedrørende tunge løft og behandling af kræftfremkaldende stoffer. Igen kan man kun undrer sig over kommissionens motiver. Forslaget har skabt dyb bekymring i dansk og europæisk fagbevægelse. Den manglende debat om forslaget kan måske forklare den helt uforståelige danske tilslutning til rapporten. Den danske regering må og skal ændre holdning i denne sag. Den europæiske fagbevægelse tvivler på Kommissionen gode hensigter. Det er katastrofalt i en tid, hvor civilsamfundet og fagbevægelsens opbakning til det Europæisk fælleskab er mere nødvendigt end nogensinde før. Dansk fagbevægelse bakker stadig op bag hele det europæiske projekt. Men Europa-Kommissionens konkrete handlen gør det afgjort ikke nemmere.