Lokalpolitik

I tvivl om ny genbrugsplads

} PLACERING: Farsø Kommune skal have en ny og større genbrugsplads. Det er politikerne i kommunalbestyrelsen enige om. Men hvor den skal ligge, er der delte meninger om. Arla Foods har tilbudt Farsø Kommune at overtage grunden, hvor Farsø Mejeris gamle rensningsanlæg ligger, gratis. Til gengæld slipper virksomheden for at rydde op og rense grunden. Grunden, der ligger langs Røjbækvej over for Mejerivej, er lidt for lille, men kommunen har mulighed for at købe ekstra jord til. Placeringen er imidlertid forkert, mener blandt andre Niels Krebs Hansen (Kons.), Thorkild Fransgaard (Alt. liste) og Kurt Friis (V). På det seneste byrådsmøde argumenterede de for at finde en anden grund længere væk fra byen. Tilhængerne af at vælge Arla-grunden havde ikke noget imod at udsætte afgørelsen. Så nu skal muligheden for alternative placeringerundersøges, inklusiv prisen. Planer om nyt cykelløb i Farsø } ANSØGNING: Farsø Handelsstandsforening vil gerne igen i år afholde et stort cykelløb i Farsø by. Det skal foregår søndag 3. juli og køres på en rundstrækning, der omfatter gaderne Nørregade, Skovbakke Allé, Tværgade, Østergade og Th. Eriksens Vej. Løbet vil vare det meste af dagen, nemlig fra klokken 9 til 15.30. I forbindelse med løbet bliver gaderne helt spærret af, så beboerne på strækningen og inden for ikke kan komme til og fra deres hjem i bil. Et lignende løb blev gennemført sidste år, dog på en kortere runde og i kortere tid. Der kom en enkelt klage dengang. For at få lov at gennemføre løbet igen, skal kommunens teknik- og miljøudvalg give tilladelse. Hvis politikerne siger OK, skal handelsstandsforeningen også søge om tilladelse hos Løgstør Politi og på Vejkontoret i Nordjyllands Amt.