I udlandet

PATIENTER:Hvis du ikke kan få behandling i Danmark, kan du have ret til at blive behandlet i udlandet. Den ret kommer an på en lægefaglig vurdering. Meget simpelt og meget borgervenligt. Det er essensen af det lovforslag, Europa-Parlamentet med den liberale gruppe i spidsen vedtog i foråret. Samtidig blev det sikret, at de nationale myndigheder kan hive i nødbremsen. Det er en fin sikkerhed, men faktisk tvivler jeg stærkt på at den vil komme i brug. Vi vil jo alle helst behandles tæt på vores hjem og vore kære. Derfor indeholder forslaget også en klausul om, at patienter ikke kan tvinges til udlandet.