I Vendsyssel, der hører jeg hjemme...

Ung skagbo har efterhånden fundet ud af, hvilken smuk og tiltalende dialekt hun besidder

SKAGEN:Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg aldrig været synderligt stolt af at være vendelbo, nærmere bestemt - fra "the top of Denmark" Skagen. Lige meget hvor i landet jeg bevæger mig hen, gør folk grin med mig. Folk spørger om min far er fisker, og om det er sandt, at der altid er en ram lugt af skidt-fisk i Skagen?! Internt sprog Jeg føler mig bestemt ikke uforståelig, når jeg er ude blandt andre danskere. Selvfølgelig har vi i Vendsyssel et slags internt sprog, men som så mange andre steder i provinsen, har vi jo alle hver vores charmerende snert af rar og hjemlig dialekt! Nogle mere charmerende end andre vel at mærke! Langt om længe Men langt om længe er mine øjne blevet åbnet, jeg har nu indset realiteten, og ved nu med sikkerhed, hvilken smuk og tiltalende dialekt jeg besidder! Sådan begyndte det Det hele startede en lun sommerdag, da jeg satte mine fødder på Rønde Højskole på Djursland, og dermed stiftede bekendtskab med en af de andre nye elever, Jon Fiala Bjerre. Dette blev starten på et nært nordjysk venskab. Helt fra starten følte vi begge et stærkt bånd imellem os - Jon fra Hørby, Marie fra Skagen, UUUHAAAAA, det er dælme noget så rart! Meget internationalt Et højskoleophold er jo meget internationalt, og man møder vidt forskellige folkeslag - folk fra Polen, Japan, Kina, Albanien, Rumænien, Norge, Iran… og Vendsyssel. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jon og jeg ofte taler internt sammen. Til tider SÅ internt at både fynboerne og sjællændere må stå af! Det kan være misforståelser såsom at "skiiværk" (noget pangel) bliver forvekslet med skitøj (skitøj). Vi griner stadig Så må vi bare slå os på lårene af grin. Ja, vi griner stadig til tider over selv samme episode, hvor en yderst rigsdansktalende lady måtte erkende en vis forvirring. Jon og jeg udveksler hele tiden nye ord, og "battler" hinanden i vendinger. Vi udvikler vores dialekt. Jeg står tit tilbage med en følelse af, at Jon mestrer sproget en smule bedre end jeg, hvilket resulterer i, at jeg straks søger nordpå i weekenderne og vender tilbage med friske nye input. Jeg er jo helt ung i faget og har aldrig rigtigt reflekteret over min nordjyske baggrund før. Men jeg kan mærke, hvordan et højskoleophold modner og danner mig, og viser mig, hvilken vigtig rolle vores baggrund spiller for os. Føler os misforstået Da vi tit føler os misforstået, har jeg med Jons samtykke, givet eleverne fra andre landsdele en chance for at lære sproget, og kan hermed præsentere nogle helt essentielle, ofte anvendt, og noget så dæææjlige nordjyske udtryk: · Skiiiværk = noget dårligt, uheldigt, frygteligt, ubehageligt. · Pangelværk = noget dårligt, uheldigt, frygteligt, ubehageligt. · Jøl = noget dårligt, uheldigt, frygteligt, ubehageligt. · Makværk = noget dårligt, uheldigt, frygteligt, ubehageligt. · Ravselworen = skidt tilpas. · Skidtmads = skidt tilpas. · Skakmatteret = skidt tilpas. · Jeg går og "skrænter" = jeg er skidt tilpas. · Kav = akavet · Skaver = gnaver (eks: min sko skaver) · Squallas = sodavand · Skøvler = snuble · Skulki = endeskiven · Pøler = arbejde med noget pangel · Kååst = at brække sig · Liim = kost · Blaar = noget skidt · Mååwet = snavset · Kalvdasker = doven person · Helflaske = 70 cl alkohol Bare lige et par af de bedste. Træk vokalerne Og huskereglen til de udefrakommende er; træk gerne vokalerne lææænge, lyd en smule skeptisk og negativ - man kan altid lave en bedre handel! Hvis en lurendrejer af en vendelbo, forsøger at sælge dig en ko, så se om du kan få en ekstra and med i handlen - det er trods alt snart jul! Og hvis du er én af dem, som absolut insisterer på at udstråle positivitet, brug da "det ikk så ringe endda". Jeg vil vove den påstand (det er måske farligt af mig), men de fleste, med lidt øvelse og træning, vil engang kunne kommunikere og færdes ganske ubesværet rundt i Vendsyssel. Vendsyssel er så smuk Det ér jo noget så smukt i Vendsyssel, det er virkelig turen værd. Vi har det hele; hede, strand, skov og tilmed Europas største ørken! Ja, ved nærmere eftertanke, det er sgu ik så ringe endda! Jeg vil afslutte med en læresætning, som i dag betyder meget for mig. "Jeg er ikke stolt af at være vendelbo, men taknemmelig!" Citat: Jon Fiala Bjerre Marie Louise Møller har gået på Rønde Højskoles journalistlinie. Højskolen er placeret 25 kilometer fra Århus og på kanten af Mols Bjerge.