Ib Bjørn Poulsen er død

Ib Bjørn Poulsen blev 68 år. Foto: Peter Broen

Ib Bjørn Poulsen blev 68 år. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Det tidligere folketingsmedlem for SF Ib Bjørn Poulsen døde tirsdag, 68 år gammel. Ib Bjørn Poulsen var født og opvokset i Gentofte, men kom til Frederikshavn i 1965, da han blev ansat på Frederikshavn Værft. Forinden havde han taget eksamen som maskinist i København. I Frederikshavn startede Ib Bjørn Poulsen sin politiske karriere i SF, og han blev valgt ind i byrådet. I 1977 kom han i Folketinget for SF. Med en afbrydelse sad han i Folketinget frem til 1990, og sammenlagt blev det til 11 år på Christiansborg. Ib Bjørn Poulsen har også været statsrevisor og i en periode formand for statsrevisorerne. /ritzau/