Virksomhedsøkonomi

Ib René Cairo konkurs

Den kendte Aalborg-café er konkurs igen. 3F er gået ind i sagen.

Arkivfoto: Diana Holm

Arkivfoto: Diana Holm

AALBORG:Efter utallige lukkedage blev selskabet bag caféen Ib René Cairo tirsdag officielt erklæret konkurs.

Det skete på foranledning af 3F.

Fagforeningen har flere medlemmer med tilgodehavender i virksomheden bag caféen, Ib René Cairo ApS.

Skylder 60.000 væk

Ifølge konsulent hos 3F, Kurt Frederiksen, har hans medlemmer samlet 60.000 kroner til gode. Inden konkursen forsøgte han at få pengene udbetalt - men forgæves. I dag tyder meget på, at det kan blive umuligt at hente en eneste krone ud af selskabet.

- Der er ikke andre, der har henvendt sig for at gøre krav gældende. Men der er heller ikke penge i selskabet. Der er kun gæld, fortæller kurator for selskabet, Hanne Bruun fra Advodan.

Medarbejderne har dog udsigt til at få en del af de penge, de ikke har fået i løn, gennem Lønmodtagernes Garantifond.

Forventer at åbne i september

Selvom selskabet bag Ib René Cairo økonomisk er sendt til tælling, er tanken om at genåbne caféen langt fra død og borte. En seddel i caféens vindue udtrykker klare forventninger om, at caféen igen slår dørene op inden længe.

”Vi åbner med ny ejer til september”, står der på en lille seddel med strålende glade sole.

Hos Bevillingsafdelingen hos Nordjyllands Politi har man endnu ikke hørt om, at der skulle være en ansøgning om bevilling. Hos Bevillingsafdelingen er man ikke er afvisende overfor at afgive endnu en bevilling, hvis en ansøgning skulle dumpe ind.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst