Ibi Makienok lover nøgenløb i Hobro

Hvis Hobro IK vinder en medalje i Superligaen, lover tv-stjernen at løbe nøgen i gågaden

Ibi Makienok. Arkivfoto

Ibi Makienok. Arkivfoto

HOBRO:At Hobro IKs fodboldspillere er fightere er der næppe længere nogen tvivl om, men nu kan der være endnu mere at kæmpe for i de sidste runder af superligasæsonen.

TV-stjernen Ibi Makienok lover nemlig at smide tøjet og løbe nøgen ned gennem Hobros gågade, hvis altså Hobros spillere hiver en medalje hjem, skriver Ekstrabladet.dk.

Søndag aften skrev Ibi Makienok følgende på Twitter: #HvisHobroFårMedaljer løber jeg nøgen ned gennem Hobro gågade. Med fornøjelse.

Donerer sit tøj væk

TV-værten har desuden lagt et billede ud på Instagram med en lille forsmag på, hvad der venter spillerne - og Hobros indbyggere, hvis Hobro IK får hængt medaljer om halsen. Se billedet her.

I billedteksten til fotoet kommer Ibi ind på, at hun jo - når hun alligevel skal være nøgen - kan donere sit tøj væk i en god sags tjeneste. Med henvisning til en stor tøjindsamling, der er iværksat af Røde Kors.

Hvilsom klar til at smide klunset

Hobro IK ligger i øjeblikket på en femteplads i Superligaen. For at komme i betragtning til medaljer, skal Randers FC og Brøndby skubbes væk fra fjerde- og tredjepladsen. Hobro har med sine 37 point et mindre end Brøndby på tredjepladsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden