IDA: Danmark bør med til Mars

Naturvidenskab 4. september 2007 06:00

{ KØBENHAVN: Danmark bør investere mere i rummet. Ingeniørforeningen mener, at trods kraftig kommerciel og forskningsmæssig vækst i rumfartsindustrien tøver Danmark stadig med for alvor at hoppe med på raketterne. I dag fremlægger foreningen visioner for en større dansk tilstedeværelse i rummet. Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, mener ikke, at regeringens eget ønske om, at Danmark på sigt skal være verdens førende højteknologiske samfund med tilførende arbejdspladser, bliver opfyldt. - Der behøver ikke være lift-off på den jyske hede eller for den sags skyld plantes Dannebrog på fjerne planeter, men dansk deltagelse i rumforskning er en nødvendighed. Regeringen skal derfor være mere visionær og i det mindste komme på niveau med andre europæiske lande, når det gælder rumforskning, siger Lars Bytoft, der i dag taler ved konferencen “Danmark som Rumfartsnation”./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...