Ida træder i karakter

TV-DRAMA "Krøniken afsnit 11" Så fik vi lavet endnu en hovedperson i Krøniken i aftes. Ida inviterede Erik til en juleovernatning, og han tog for sig af godterne, så nu bliver Ida gravid. Ja. Den er let at gætte, for ifølge sladderbladene blev Anne Louise Hassing - seriens Ida - gravid i det virkelige liv, og derfor har man været nødt til at skrive endnu et barn ind i serien. Så efternøleren bliver født i september 1959. Og det var Ida, der var hovedpersonen i aftes. Hun viste sig som en kvinde, der kan svare for sig. Især var det skønt at se hende sætter den indbildske forfatter og oversætter på plads, da han gik over stregen. Men vi ser også et begyndende oprør spire i hende. Hun er kvinde, og dermed ikke så meget redaktør som de andre redaktører på forlaget, og det vil hun ikke finde sig i. I hvert fald ikke i længden. Så mon ikke hendes dage på Bergs Forlag er ved at være talte? Der er også alt for støvet for en igangsætter som Ida. Er der nogen, der vil finde sig i at blive hundset med, er det hendes eksmand. Erik og Kaj Holger har på overfladen et fortrinligt samarbejde. - Jeg er så glad for, at I har fundet hinanden, siger Karin. Og vi sidder i sofaen og undrer os. Hvordan kan det være, at Erik er blevet så vag og krysteragtig. Han har droppet ethvert oprør mod farmand. Når han får besked på at droppe sin kæreste – eller er det bare en bolleveninde – gør han det øjeblikkelig. Og oven i købet på den mest ynkelige måde. Den der med, at jeg ikke har så god tid fremover, er virkelig patetisk og uværdig. Sig dog sandheden. Erik hopper også også lige lukt ind i logen, selv om han kun er 29 år. Han lystrer fars mindste ord. Det er ikke godt med ham Erik. Der er bedre drama i oprøret end i den logrende hale. Afsnit 11 blev især holdt oppe af en god portion humor. Da Erik bliver scoret, står veninden tilbage og siger: - Hvorfor er det aldrig mig, der bliver spildt på? Og den slags små perler var der masser af. En af leverandørerne af god komik er også Ole Thestrups karikatur af en socialdemokratisk vælgerforeningsformand. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti mener, at Palle er socialdemokratisk propaganda, men jeg tror, at Ole Thestrup skræmmer lige så mange vælgere væk, så gad vide om ikke resultatet på bundlinjen er lig nul. Anders Fogh Rasmussen behøver i hvert fald ikke frygte Krøniken under sin valgkamp. Vi fik også et gensyn med Krag, og det var rart, for han kan hurtigt komme til at spille en større rolle. Især i Søs og Palles liv. Jeg kan godt tvivle på, om Krag i længden kan holde fingrene fra Søs, og hun har da vist heller ikke alverden imod at blive scoret, hvis det skulle komme dertil. Og det skal det jo. Allerede efter første afsnit spåede vi, at Palle og Ida skal have hinanden til sidst. Den tror vi stadig på. Det er Lone Scherfig, der har instrueret, og det fornemmes. Hun er god til de små detaljer med den store virkning, og det gælder også på billedsiden, der var spækket med flotte detaljer. Ikke bare som rekvisitter. Det giver jo sig selv. Men især på billedernes kompositioner, som ofte giver anledning til et lille smil, når der er lagt en lille smule komik ind. Jeg tænker her blandt andet på billedet af hele direktionen, der står og kigger over på Sko-Frandsens fabrik gennem persiennerne. Det virker godt og enkelt. Alt i alt er det rart; at Krøniken er tilbage. Afsnit 11 var langtfra det bedste, vi har set, men det er nu så trygt og dejligt at se gennemarbejdet kvalitets-tv søndag aften. Vi får kun fem afsnit i år, for forfatterne har ikke kunnet levere flere manuskipter. Planen var oprindeligt, at vi skulle se syv afsnit her i vinter. Det er lidt kedeligt, fordi vi knap nok når at leve os ind i serien, før det hele er overstået igen. Men mon ikke vi overlever. Max Melgaard "Krøniken afsnit 11". Manus: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Instruktion: Lone Scherfig. DR-tv søndag aften. Genudsendelse i aften.