Ide Artilleristen vil ses og høres

Jan Michael Madsen har smøget ærmerne op og er klar til at tage fat fra fredag når Byprojekt Tordenskiold starter

Teater 1. september 2003 06:00

RAVNSHØJ: Han er idemanden bag Byprojekt Tordenskiold. Han kan bare ikke lade være med at få ideer – og så er han manden, der kan fortælle historier i timevis. Han er Jan Michael Madsen. Mange kender ham fra shows med Knud Erik Thrane, en del så entertaineren Madsen i kabareterne Hva' Så i gården bag Moby Dick, mens andre igen kan huske ham fra Møllerevyen. På Produktionsskolen i Frederikshavn har han de seneste år været kendt som underviser – mens det nok er de færreste, der husker Madsens egentlige debut som underholder; den fandt nemlig sted i en cykelkælder på Ravnshøj skole. Som tv-vært på et show kaldet Familien Danmark. I dag har han sin egen familie – der også har til huse i Ravnshøj. Det er her på 250 kvadratmeter med udsigt over markerne, at han har hjemme. Han bemærker, at han lige har malet en del af træværket på huset – sidste del lader vente på sig. Den bærbare computer står på køkkenbordet, hjemmesiden www. tordenskiold.dk skal opdateres; den yngste datter skal puttes i barnevognen, de to ældste børn er sendt ud at lege, mens hustruen lige sætter opvaskemaskinen i gang og laver kaffe. Snakken går om Tordenskiold, Frederikshavn og frederikshavnerne. Lokalmiljøet Jan Michael Madsen i høj grad selv er en del af og har kært – men samtidig et miljø han ikke er bleg for at bruge hårde ord om, når snakken går om udvikling, fremtid og visioner. - Nu har vi brugt 30 år på at fortælle svenskere og nordmænd om, at vi er et billigt supermarked med pølser og bajere. Det er vi bare ikke længere – og hvorfor er det så lige, vores skandinaviske brødre skal blive ved at komme, spørger Jan Michael Madsen retorisk og fortsætter: - Hvorfor flytter de unge frederikshavnere fra byen – og sjældent vender hjem igen. Hvad er det, Frederikshavn vil tilbyde – og hvad kan vi gøre for at der både kommer turister og tilflyttere… Svarene er for ham et og samme; fortæl den gode historie. Den ægte historie om Frederikshavn. - Vi sidder på et guldæg – vi skal bare ville udnytte det og gøre det. Vi skal tænke langsigtet, for hvis vi blot fylder kalenderen op med kortsigtede strategier, så ændrer vi ikke noget, lyder det fra Jan Michael Madsen. Boglig selvtillid Privat vil dog være synd at sige, at han gennem sine første 38 år har fulgt en strategisk langsigtet plan. Han er opvokset i Kvissel i et miljø, der har givet ham rygrad og en tro på sig selv. I skolen var han ikke god til at sidde stille – og hørte i den kategori, som Niels Hausgaard nok vil betegne som uden "stor boglig selvtillid". Til gengæld kunne han være sjov. - Måske var det en måde at overleve på, jeg mener, når man ikke kan sidde stille og følge med, så må man være stærk på andre områder. Han var allerede som barn nysgerrig og kunne snakke meget. - Jeg var sådan én "se mig – hør mig". Det er jeg for så vidt stadig… Jeg er enormt flyvsk og får hele tiden nye ideer, og mange af dem fører jeg ud i livet. Jeg tænker da nogle gange over det, når sangere som for eksempel Lars H.U.G udtaler, at han er meget selektiv med hensyn til de af sine numre, han udgiver – jeg mener, jeg udgiver alt, hvad jeg laver… og jeg kan da godt nogle gange høre, at jeg måske skulle have ladet være, men jeg synes jo, det er sjovt – og så gør jeg det. Til middag Sjovt var det dog ikke, da den unge hr. Madsen i sin tid stod med sit svendebrev som maskinarbejder. - Jeg burde jo have været lykkelig for, at jeg havde et arbejde, netop som jeg var udlært. Men allerede på min anden arbejdsdag, vidste jeg, at det ikke var mig. Så jeg gik ind til mester og sagde, jeg havde tænkt mig at rejse. "Hvornår stopper du", spurgte han. "Til middag", svarede jeg. Og så gik jeg og kom tilfældigvis forbi Rimmens Alle, hvor der var nogen, der var i gang med at bygge en cafe – den der var i forbindelse med det tidligere diskotek Excalibur. De stod og manglede personale, og så fik jeg job der et halvt års tid. Så ville jeg ud og rejse. Jeg solgte alt, hvad jeg ejede – og derefter gik jeg i banken og sagde, jeg skulle bruge nogle penge til at rejse for. Bankrådgiveren var ikke videre begejstret, for der var jo ingen garanti for, at jeg ville vende hjem igen – men jeg foreslog ham, at han bevilligede mig et studielån – og så tog jeg af sted som nok en af få maskinarbejdere med studielån. Turen gik gennem Europa – siden har Jan Michael Madsen rejst rundt på flere af verdens kontinenter - men altid er han vendt hjem til Frederikshavn og omegn igen. - Hvorfor? Jo, jeg kender jo så mange mennesker. Jeg har et godt netværk – og jeg føler mig vel hjemme… Storbylivet Og der har været på et tidspunkt i hans liv, han egentlig hellere ville være blevet hjemme. Nemlig efter den unge Jan Michael Madsen havde gennemført et år på jern- og metallinjen på Frederikshavn Tekniske Skole og på grund af dårlige konjunkturer blev tvunget til at udskyde sin lærlingetid på Alpha Diesel med et år. Der stod han så med et år fri til at gøre, hvad han ville. Og det han ville var at imponere. Han fik ansættelse som hjælper – en ung pige med sclerose skulle starte på jurastudiet i Århus og manglede hjælpere. Jan Michael Madsen havde en forestilling om, at han skulle agere chauffør, køre rundt i en stor flot bil – og ellers nyde storbylivet. Men han blev klogere. Han kom lige hjemmefra Kvissel, hvor mor lavede maden, vaskede op og vaskede tøjet – og så til Århus; hvor han ud over at stå for indkøb, madlavning og opvask også skulle hjælpe den unge pige med personlig pleje og tage noter til forelæsningerne på universitetet. - Det gik først meget sent op for mig, hvad det var, jeg havde sagt ja til, og jeg husker, at da vi kørte sydpå gennem tunnelen ved Aalborg, tænkte jeg: nu er mit liv slut. Men jeg er opdraget med, at man ikke springer fra i utide – og jeg var der et år og lærte meget… blandt andet en stor del af ægteskabsloven… På beddingen Tilbage til Frederikshavn, hvor lærlingetiden på Alpha Diesel – med et års forsinkelse - fik stor betydning for det liv, han lever i dag. Kort efter sin start blev han valgt til formand for lærlingeklubben, derefter formand for Metal Ungdom Frederikshavn og følgelig et hav af kurser. - Der var noget helt specielt ved at være lærling. Jeg oplevede nogle gode voksen-unge relationer, der næsten ikke kan beskrives. Og samtidig fik jeg nogle personlige relationer, jeg stadig nyder godt af. Det var nogle gode år – og jeg tilbragte meget tid på beddingen, og jeg tror, at det, at jeg kender jargonen fra det miljø, kender vilkårene og menneskerne, gør, at jeg i dag er i stand til at sætte mig ind i baggrunden for de personer, der har været med til at bygge byen op. Og det er vigtigt i forhold til Byprojekt Tordenskiold. Ide artillerist Men det lå nok ikke lige for at maskinarbejderen fra beddingen en dag skulle kalde sig "ide artillerist" og stå på en scene og "føre sig frem". Det er dog ganske vist, at den noget særprægede titel står skrevet på hans visitkort - han er netop blevet ansat af det nyoprettede Fonden Tordenskiold, selskabet bag de kommende Tordenskiolddage, og sikkert er det også, at han fortsat er svær at holde fra scenen. Og han ved det godt; han er ofte på kant med Janteloven. Du skal ikke tro, du er noget, hedder det sig. - Nogen synes sikkert, jeg er ulidelig, og andre synes, det er godt, at der er nogen, der sætter noget i gang, at der er nogen, der gider "døje med det". Men hvordan jeg gerne vil have at folk skal se mig, tja, det ved jeg ikke … jeg elsker at stå på en scene, for jeg vil stadig både ses og høres – men jeg elsker mindst ligeså meget at gå hjemme med børnene og tænde bål i haven. Det sidste har han dog ikke haft så meget tid til på det seneste, for Byprojekt Tordenskiold står for døren – og efter nogle forhåbentlig vellykkede dage i den gamle søhelts navn, så går Jan Michael Madsen i gang med at varme op til sine juleshows Madsen & Thrane. - Så kom igen om et halvt år, og I vil se, at træværket stadig ikke er malet færdig, lyder det fra hustruen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...