EMNER

Ideal combi har 15 i produktionen

En af Thy's største virksomhederne var onsdag stort set tømt for medarbejdere

Snedriverne ligger tæt omkring vinduesfabrikken IdealCombi i Hurup. Medarbejderne vil under alle omstændigheder have svært ved at parkere deres biler, selv om det skulle lykkes dem at forcere sneen på sin vej til arbejde. Onsdag morgen mødte 15 ansatte i produktionen op, og på kontoret mødte omkring 10 ud af 75 funktionærer på arbejde onsdag morgen. det fortæller receptionist Susanne Nørmølle. IdealCombis lastbiler blev allerede tirsdag morgen kaldt hjem, og situationen onsdag morgen er den, at der hverken kan modtages leverancer eller afleveres vinduer på grund af snemasserne, som totalt har blokeret virksomheden. Susanne Nørmølle fortæller, at medarbejdere, som ringer ind og udtrykker tvivl om, hvorvidt de kan nå frem, får den besked, at de bør blive hjemme. - Vi tager situationen med højt humør, og det er jo lidt af en speciel situation, siger hun, der erkender, at idealCombi i dag onsdag mere eller mindre ligger stille på grund af snestormen.