Idealcombi har brug for flere folk

Vinduesfabrikanten i Hurup er på vej ind i højsæsonen og ønsker at forøge styrken med en tiendedel. Der søges primært ufaglærte til aftenholdet

Lone Lærke Krog
Idealcombi er i gang at ansætte flere folk - og der er primært brug for ufaglærte til aftenholdet. Arkivfoto
Hurup 31. maj 2018 11:32 - Opdateret 31. maj 2018 12:45

HURUP: Vinduesfabrikken Idealcombi søger aktuelt 40 nye medarbejdere til aftenholdet.

HF-chef Jesper Sørensen fortæller, at virksomheden primært søger ufaglærte til funktioner som samling af vinduesrammer, montering af beslag og betjening af maskiner til træbearbejdning.

Idealcombi, der har stigende eksport til bl.a. det engelske marked, er på vej ind i sin højsæson, og det er sædvanlig praksis, at der ansættes flere folk på denne tid af året.

Behovet for fornyelse af arbejdsstyrken er da også på niveau med sidste år.

Men den lave ledighed vil måske give udfordringer.

- Men vi er lidt spændte på, om vi kan få besat stillingerne i år. Det bliver nok lidt op ad bakke, fordi det er aftenhold, siger Jesper Sørensen.

Idealcombi har dog ansat omkring 50 nye medarbejdere i marts og april, og det er gået godt.

Virksomheden har omkring 400 timelønnede.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...