EMNER

Ideel løsning

SYGEHUS ØST: Jeg ser, at mange borgere og nu senest Aalborg Zoo går imod at udbygge Sygehus Syd på den sparsomme plads omkring Mølleparkvej. Det er helt forståeligt. Men jeg tror nu ikke, at regeringen vil gå imod et helt enigt regionsråd, der peger på den ideelle løsning i Aalborg Øst. At fem københavnere (Juhl-udvalget) har peget på en udvidelse skyldes, at regeringen alligevel ikke vil afsætte de milliarder, de havde lovet. Sådan går det jo hver gang med denne regering. Jeg tror da også, at landets sundhedsminister der er lokalkendt, har været på Mølleparkvej og her set, at den snak om udbygning er helt håbløs. Så vi nordjyder må bakke regionsrådet op og forlange pengene udnyttet fuldt ud. Hvis ikke et regionsråd har den endelige beslutning, er demokratiet værdiløst. Ole Michaelsen Klangshøjvej 17, Gl. Vennebjerg, 9800 Hjørring hom@os.dk