Rørbæk

Ideer til et sundere Rørbæk

40 deltog i borgermøde i Rørbæk

40 deltog i borgermødet i Rørbæk og havde masser af forslag til, hvordan man kan bruge de 65.000 sundhedskroner i lokalområdet. Privatfoto
40 deltog i borgermødet i Rørbæk og havde masser af forslag til, hvordan man kan bruge de 65.000 sundhedskroner i lokalområdet. Privatfoto

RØRBÆK: Hjælp os at bruge 65.000 kr.

Det var overskriften på indbydelsen til et borgermøde forleden i forsamlingshuset i Rørbæk, og 40 tog imod opfordringen.

Rørbæk er nemlig sammen med Blenstrup og Haverslev udvalgt som de tre lokalområder, der i år skal praktisere borgerbudgetter i sundhedens tegn for hver 65.000 kr. fra Rebild Kommune.

På borgermødet i Rørbæk var der oplæg ved Pia Bonde, og så kom de små gule sedler i brug. Der blev skrevet mange forskellige ideer op:

Løberuter, plads til friluftsaktiviteter med redskaber, gangstier, danseaftner, madlavning for finere mænd, fællesspisning, folder med information om byen til tilflyttere, fællesrum til unge med hyggeplads og fodboldspil, hjemmeside om byen, byporte og foredragsaftner i forsamlingshuset.

Efter kaffe og snak skulle der findes tovholdere på de forskellige forslag, der kunne vinde gehør. Der skal arbejdes videre med ideerne, som man så skal stemme om på næste møde 25. april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden