Ideerne findes her allerede

Virksomhederne i Nordjylland behøver ikke kigge så langt efter de gode ideer. De findes allerede hos vendsysselske studerende

Charlotte B. Ottesen
Arkivfoto: Hans Ravn
Hjørring 1. november 2012 10:43

HJØRRING: Nordjyske virksomheder som lever af oplevelser og events har den 8. november mulighed for at møde nogle spirende talenter med masser af ideer.

Det sker når Teknisk Landsforbund, HK, Creabiz, EUC Nord og UCN sammen arrangerer Karrieredag på University College Nordjylland i Hjørring.
Virksomheder har muligheden for at møde studerende og nyuddannede fra uddannelserne natur- og kulturformidling, eventkoordinator og eventtekniker.
- Vi vil gerne vise de nordjyske virksomheder, at der i Vendsyssel findes uddannelser, som har noget kapacitet. De er virkelig knald på de studerende og de brænder for deres fag. På den her måde kan virksomhederne spotte nogle talenter, forklarer skolekonsulent Peter Benjaminsen fra Teknisk Landsforbund.
I Aarhus har et lignende arrangement ført til, at en gruppe teaterteknikere for at få praktisk erfaring, gratis lavede arrangementet ”Scary Days” i Tivoli Friheden. Studerende fra Tyskland og Norge er også inviteret til karrieredagen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...