Idræt og rammer på højt niveau

Palle W. Nielsen
.
Badminton 23. september 2006 06:00

Midt i en hektisk og vidunderligt swingende tid med masser af fed musik på store og små scener i Ny Frederikshavn kan vi også glæde os over et meget aktivt idrætsmiljø på højt niveau. Vi har i Ny Frederikshavn elitehold blandt de absolut bedste i landet indenfor en række idrætsgrene. I fodbold er FfI måske på vej mod tidligere tiders højder og helt fremme i ottendelsfinalen i pokalturneringen, hvor FC Midtjylland kommer på besøg i Frederikshavn i næste runde. Måske når frederikshavnerne ligeså langt som skagboerne gjorde i 1987, hvor Herfølge i kvartfinalen satte en stopper for for de blå/hvides eventyr. På isen gør de lokale helte det også ganske udmærket, selv om det naturligvis er alt for tidligt at spå om placeringen i årets turnering. Håndboldholdene gør det også ganske fornuftigt, og måske og meget gerne vender damerne tilbage til landets bedste række allerede efter denne sæson i 1. division. Og i badminton har sammenslutningen mellem Skagen og Frederikshavn - VEB - indledt sæsonen med en sejr i Arena Nord over et af favoritholdene til titlen som dansk mester. På tirsdag spiller VEB sæsonens anden kamp, og for anden gang i en direkte tv-kamp på Zulu. Og bokseklubben begynder atter for alvor at røre på sig, Det er ganske godt gået. Fællesnævner for alle vore elitehold indenfor sporten er, at de har fortjent stor opbakning. Få steder af Frederikshavns størrelse har man så meget idræt på så højt niveau, og få steder har man så perfekte rammer som her. Derfor bør publikum også lette en vis legemesdel og komme ug og få oplevelser også på sportslægterne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...