Moseby

Idrætsdag med lagkager, bodybowl og bueskydning

SALTUM:Samarbejdet var i højsædet, da eleverne i 4. - 8. klasse på Saltum Centralskole i går holdt idrætsdag. De 140 elever var delt ind på 20 hold, som i løbet af skoledagen skulle rundt til de 10 forskellige poster. Posterne var lavet så eleverne fik vidt forskellige oplevelser. Det gik lige fra at lave lagkager, bygge tårne af aviser og brobygning til de mere fysisk krævende opgaver som forhindringsbane, hockey, zonefodbold, og støvlekast. Moseby Bueskytteklub havde stillet mandskab og udstyr til rådighed, så eleverne kunne prøve deres færdigheder i en ukendt disciplin. For mange elever var højdepunktet nok det meget populære menneskebowling, hvor de fik lov til at kaste sig rundt på en pressening smurt ind i brun sæbe og vand og agere bowlingkugler.