Tyverier

Idrætsforening fik stjålet møbler

{ MOU: For første gang i mange år har Mou Idrætsforenings bestyrelse investeret i nye møbler til sit kontor, men nu er de væk. Mou IF har nemlig haft besøg af tyve. Deres udbytte blev seks nye cognacfarvede læderspisestole og et mindre stereoanlæg. Foreningsformand Majken Willis-Christensen oplyser, at tyvene har været på besøg to gange; både før og efter kl. 11 torsdag formiddag. Mou Idrætsforenings kontorfaciliteter er af forholdsvis ny dato. Bestyrelsen fik for nogle måneder siden råderet over en pavillon, der er nærmeste nabo til klubhuset. Pavillonen har tidligere fungeret som et slags motionscenter, men er nu omdannet til kontor og konferencelokale. brula