EMNER

Idrætsforening for sindslidende er en realitet

Sindslidende lærer at blive en del af et fællesskab

BRØNDERSLEV:Brønderslev har fået en idrætsforening for sindslidende. - Det er en forening, vi længe har brændt for, siger én af initiativtagerne, Søs Thielst fra Brønderslev Psykiatriske Sygehus. - Indtil nu har aktiviteterne være på Brønderslev Gymnasium samt om sommeren udendørs på Hedebo, hvor vi har spillet fodbold, volleyball, floorball, rundbold, petanque med mere. - Hvad har vi fået ud af al den motion, spørger Søs Thielst, som selv giver svaret: - Udover en god stemning med med humor og glæder, socialt samvær med mere. Man lærer at blive en del af fællesskabet. Man lærer at hav forpligtigelser over for andre, lærer at tabe og vinde. - Man lærer også at rose hinanden og at tage sig af hinanden. Man lærer at overholde aftaler. Man lærer at have forpligtigelser over for andre, lærer at danne hold og arbejde sammen i hold. - Vigtigt er det også, at man forebygger overvægt og styrker kroppens fysik. Det øger kropsbevidstheden, ligesom man træner motorikken. - Det er en kendsgerning, at sportsudøvelse er med til at forbedre alliancen mellem patient og det personale, der er med. - Overgangen fra for eksempel sygehuset til socialpsykiatrisk institution eller værested bliver nemmere, fordi sportsaktiviteterne foregår i fællesskab, bemærker Søs Thielst. - Al den sport fører jo også til deltagelse i forskellige idrætsarrangementer rundt om i landet. For eksempel Vejle Idrætsfestival for sindslidende, som Susanne Gaardbo fra Hedebo og jer er så heldige at være medarrangører af. Her deltager 250 fra hele landet. - Andre arrangementer er fodboldturnering/petanque, som lige er holdt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, aktivitetsdag i Aalborg, Århus Cup, som vi skal forsvare vor guldmedalje i. Der er også Jydsk-Fynske Idrætslege, Gaustadløbet ved Oslo og mange andre. I den ny idrætsforening træner brugere, personale og patienter sammen. - Vi råber, fighter og hygger os. Og vi glæder os allesammen til at få idrætsforeningen godt i gang og få en masse idrætsoplevelser og socialt samvær i vor ny idrætsforening, siger Søs Thielst. Den stiftende generalforsamling sluttede af med en time, hvor der blev bowlet. BIFOS er navnet på den ny forening - Brønderslev Idrætsforening for Sindslidende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst