EMNER

Idrætsforening med overskud

BHI har hold meldt til i alle rækker, her tørner spillerne sammen med kollegerne fra AaB.  arkivfoto: jens morten

BHI har hold meldt til i alle rækker, her tørner spillerne sammen med kollegerne fra AaB. arkivfoto: jens morten

KIRKETERP:Såvel BHIs Venner som Byrsted Hjeds Idrætsforening kom ud af det forløbne å med overskud. Det kunne formanden for klubben, Carsten Mikkelsen notere, da han aflagde beretning på generalforsamlingen forleden. Formanden for BHIs Venner gennem mange år, Søren Sørensen, trådte tilbage og ud af bestyrelsen trådte også Karen Margrethe Adamsen. De blev afløst af Pia Mikkelsen og Heidi Redmond. Ud af klubbestyrelsen trådte Knud Olav Petersen og blev afløst af Line Betzer. Alle vennernes aktiviteter gav overskud sidste år på i alt 38.000 kroner fra især salg af julelotto og julefrokosten. Idrætsklubben kom ud af det forløbne år med et overskud på 36.000 kroner. En snes medlemmer deltog i generalforsamlingen, som blev holdt i klubhuset i Kirketerp. Det havde været et aktivt år, konstaterede Carsten Mikkelsen. - Vi har både gymnastik, badminton, petanque, fodbold og håndbold. Foreningen tæller omkring 220 medlemmer. Samarbejde lykkedes Det er krævende at få så mange afdelinger til at fungere, fortsatte formanden sin beretning, og uden en frivillig lederstab kan det ikke lade sig gøre. I børne- og ungdomsfodbold er der målrettet gået efter et samarbejde med Øster Hornum IF og IK Frem Suldrup. Det er lykkedes sålede, at man kan tilbyde hold lige fra puslinge og til ynglinge. Generalforsamlingen drøftede at inddrage nogle unge i træneropgaver. Carsten Mikkelsen så også frem i sin beretning og bemærkede, at et af de kommende projekter er at påvirke politikerne i Rebild, sådan der også i 2007 og fremad bliver rimelige tilskud til idrætsforeningerne. Boldbanernes standard skal også forbedres og et nyt lysanlæg skal der til. Desuden skal der stadig diskuteres udvidelse af gymnastiksalen ved Kirketerpskolen, fandt Carsten Mikkelsen.