Flauenskjold

Idrætsuge med udfordringer

DYBVAD:Dybvad Boldklubs idrætsuge, der starter på mandag, byder ud over idræt på en række andre aktiviteter for både børn og voksne. Et af ugens aften-arrangementer bliver "Udfordringen" for alle børn på onsdag aften. - Kom og kæmp mod dine kammerater, lyder opfordringen fra Dybvad Boldklub - med en understregning af, at alle kan deltage. Idrætsugen indledes på mandag aften med fodbold-turnering for drenge-miniputter og en krocket-turnering. På tirsdag bydes der på en fodboldkamp i serie 4 mellem Dybvad og Try-Thorshøj. Samme aften bliver damehåndboldkamp mellem Flauenskjold og Dybvad Ud over "Udfordringen" for børn bliver der på onsdag også pige-fodbold og fodbold i serie 6 mellem Dybvad og Skæve samtidig med, at der bydes på "Stjernemenu" form af pitabrød med tilbehør. Næste torsdag,den 16. juni, bydes der på en showkamp i fodbold mellem Dybvad-Flauenskjolds drengehold og Dybvads serie6 seniorhold. Idrætsugens sportslige udfoldelser slutter lørdag 18. juni om eftermiddagen med en gadefodbold-turnering. Om aftenen bydes der på helsteg gris med tilbehør. Alle dage er en tombola åben, ligesom grillen er tændt.Desuden kan børn hele ugen gratis more sig på en stor hoppepude.