Igen: Fire hjul stjålet - bil efterladt på mælkekasser

Ny kriminel trend har tilsyneladende spredt sig

Peter Witten
Arkivfoto
Kriminalitet 21. august 2018 12:57 - Opdateret 21. august 2018 14:13

AALBORG: Tyve fortsætter med at stjæle hjul fra biler i Aalborg-området.

Natten til tirsdag blev samtlige fire hjul fjernet fra en Mercedes, som stod parkeret på Riishøjsvej i Aalborg-bydelen Vejgaard.

Tyvene har efterladt den hjulløse bil stående på fire mælkekasser, oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Det er tredje gang på under en uge, at den type tyveri finder steder i Aalborg-området.

Onsdag aften i sidste uge opdagede Aalborg Lufthavn, at der var stjålet fire hjul fra en privat bil parkeret i lufthavnens store p-plads.

Et lignende tyveri skete fra en Mazda-personbil parkeret i Kong Hans Gade i Aalborg. Det tyveri opdagede bilens ejer fredag morgen i sidste uge.

Han konstaterede, at ukendte personer i nattens løb havde stjålet alle hjul og efterladt bilen på fire mælkekasser.

Hvis nogen har set personer gå rundt med bilhjul, eller fire mælkekasser, vil Nordjyllands Politi gerne have besked på tlf. 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...