Håndbold

Igen to point til håndbold-kvinder

} SEJR: Spillet var på det jævne, men det lykkedes alligevel Team Ø. Han Herreds håndboldkvinder i serie 2 at få to point i opgøret mod Farstrup på hjemmebane. - Vi har ikke trænet så meget, fordi der har været så mange kampe. Det kunne man godt se på spillet, siger træner Niels Krogsgaard. Anne Skov blev topscorer med fem mål. Lise Nielsen og Hanne Odgaard scorede begge fire mål, Ida Madsen tre, Helle Christiansen to og Lisbeth Møller et mål. Team Ø. Han Herred har allerede sikret sig en plads i oprykningsspillet, inden den sidste kamp 12. december på udebane mod Blære-Hornum. Oprykningsspillet går i gang i januar.