Ikke alene

Lufthavne 1. december 2010 05:00

Af Erik Bach Mølleparken 258, 7190 Billund ebb@post5.tele.dk AALBORG LUFTHAVN: Til lykke til Aalborg Lufthavn. Det er flot, at I får flyforbindelse til Florida. I jeres omtale af begivenheden skriver I på lufthavnens hjemmeside: "Dermed er det slut med lange køreture til Hamborg og København". Det er måske i bare benovelse helt forbigået ledelsen i Aalborg Lufthavns opmærksomhed, at der ligger en international lufthavn i Billund. I øvrigt den lufthavn, flest danskere har kortest afstand til. Fra Billund er det faktisk muligt med flere daglige forbindelser at flyve til en række lufthavne, der har direkte forbindelse til Florida. I øvrigt tror jeg, de fryder sig i Kastrup, når de ser, at vi i provinsen ikke samler kræfterne om en slagkraftig lufthavn som alternativ til Kastrup, der geografisk set er Danmarks mest afsides beliggende lufthavn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...