Ikke alle kirker er børneuvenlige

EMNER 30. december 2004 05:00

GUDSTJENESTE: Man skal være varsom med at generalisere. Ikke alle kirker er børneuvenlige. Hans Egede i Aalborg leverede juleaften et eksempel på en børnevenlig gudstjeneste: Birgitte Krøyer talte direkte til børnene. Det rørte ved alles hjerter og åbner uden tvivl for samtaler mellem forældre og børn senere. "Er der nogle af jer børn, der nogensinde har set en engel?" Ingen fingre i vejret. "Men prøv så at vende jer om!" Der var ingen. "Jeg har nu én her i æsken", sagde præsten, lettede på låget og gjorde store øjne. Det samme gjorde børnene, da hun viste dem englen i æsken - den samme, som så sig i spejlet. Dermed beviste hun, at engle kan være både lyshårede og mørkhårede, drenge såvel som piger og engle i alle aldre. Børnene fik udleveret et sæt små vinger, i papir ganske vist, som kan minde dem om, hvad vi skal arbejde på at være eller blive i forhold til hinanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...