EMNER

- Ikke alle på Hollensvej er imod fyrværkerilager

SKOVSGÅRD:Der er ikke udelukkende modstandere af planen om at anbringe et fyrværkerilager for enden af Hollensvej i Skovsgård. Det gør en af beboerne, Per Vestergaard, opmærksom på som reaktion på artiklen i gårsdagens avis om protesten mod et midlertidigt lager, som kommer oven i en tidligere protest mod et permanent lager. - Jeg har ikke noget i mod, at der kommer sådan et lager, og vi er flere på vejen, der har den holdning, gør han opmærksom på. Han er selv en af de nærmeste naboer til det planlagte lager, men som han siger, overholdes alle de nye sikkerhedskrav i kommunens tilladelse. - Det nye lager er en stor forbedring i forhold til det gamle, fastslår han. Fyrværker Søren Højen har selv tidligere oplyst, at de store sikkerhedsforbedringer består i, at lageret nu skæres ned fra 7,2 tons til 1,5 ton, målt i nettosprængstof, og desuden rykkes lageret 75 meter længere væk fra beboelse og anbringes i særlige containere, der er indrettet til formålet.