Ikke alle skifter undertøj hver dag
Undersøgelse viser, at en ud af fem tager underhylerne på igen

Colourbox
DANMARK:En del danskere har et meget afslappet forhold til at skifte undertøj. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Cint har lavet for Samsung, skriver pol.dk
Undersøgelsen viser, at især mændene har lidt smålumre tendenser. Cirka hver tredje mand venter nemlig med at skifte undertøj til efter, de har gået i det et par dage, mens det for kvindernes vedkommende er cirka hver tiende.
Michael René, lektor ved Professionshøjskolen Metropol siger til politiken.dk, at man skifter sit undertøj hver dag. I værste fald kan det nemlig have en sundhedsmæssig risiko at vente for længe.
- Der er masser af colibakterier i vores undertøj. Hvis man får dem på hænderne og kommer til at smitte sig selv med dem, kan man få helt klassiske sygdomssymptomer som opkastning og diarre, siger han. Sådan er aldersfordelingen over dem, som ikke skifter hver dag:
18-29 år: 17 procent
30-39 år: 16 procent
40-55 år: 17 procent
56-80 år: 35 procent
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.