Børnepasning

Ikke bare pasning

Lærke er fire år. Hun går i børnehave. Lærkes forældre er skilt, og hun bor sammen med sin mor og to søskende.

Lærkes mor er økonomisk presset, og Lærke har ikke altid det rette tøj med i institutionen. Lærke har heller ikke det sidste nye legetøj med, ligesom hun ikke tager på ferier, i badeland og meget af det andet, som de andre børn i institutionen foretager sig. Pædagogerne i daginstitutionen overvejer hele tiden, hvordan Lærke oplever sig selv og sin tilværelse, når hun deltager i daginstitutionens fællesskab. Pædagogerne tager derfor udgangspunkt i det, der er værdifuldt for Lærke. Det kan f.eks. være, at Lærke holder af et bestemt tv-program, som hun ser i vinterferien, når de andre børn tager på ferie. Når pædagogerne taler om ferier og oplevelser, er det derfor også med fokus på en "værdifri" drøftelse af oplevelser. Pædagogerne arbejder altså for et fællesskab, hvor ikke blot det enkelte individ respekteres, men også hvor deltagelsen bliver mulig og ligeså værdifuld uanset den enkeltes situation. Pædagogerne ved, at det bedste, de kan gøre er, at sørge for, at både Lærke og hendes mor bliver mødt med respekt, fordi det er det bedste udgangspunkt for Lærkes trivsel og udvikling. Pædagogerne overvejer derfor også, hvordan de håndterer, at Lærkes mor ofte "glemmer" skiftetøj og varmt tøj til Lærke. Pædagogerne ved, at det er vigtigt at have en ordentlig relation til Lærkes mor, og derfor taler de med hende om vigtigheden af at have varmt tøj med. Pædagogerne er lydhøre og åbne over for Lærkes mor - også fordi pædagogerne kender familiens situation. Pædagogerne sørger derfor også for at efterlyse aflagt ekstra-tøj fra de andre familier, så de altid har nok i børnehaven. Det gør, at de ikke hver dag behøver at tale med Lærkes mor om manglen på skiftetøj, men kan tale om andre ting. Og samtidig kan Lærke deltage på lige fod med de øvrige børn i fællesskab. Hvis pædagoger i vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og klubber blot "passede eller opbevarede børn", ville der ikke være overvejelser i forhold til børns hverdag rent etisk. Men fordi pædagoger netop drager omsorg, socialiserer, danner og skaber læring, er etiske overvejelser omkring, hvordan de bedst muligt tager hånd om en stor mangfoldig flok af børn og unge, samt deres forældre, en stor del af dagligdagen som pædagog.