Ikke behov for ny medieråd- giver i Hirtshals Fiskeriforening

HIRTSHALS:Der har været megen blæst omkring den tidligere medierådgiver i Hirtshals Fiskeriforening, Claus Jacobsen. Han fratrådte tidligere på året, da han fik andre arbejdsopgaver, men inden da nåede formand Erik Jespersen og Claus Jacobsen at krydse klinger i offentligheden. Det blev også berørt på generalforsamlingen, men der var ikke opbakning til at forsøge at finde en ny medierådgiver, selvom Jan Woller mente, at det var nødvendigt for at påvirke beslutningstagerne. - Vi har ikke redskaberne til at skubbe til politikerne. Derfor har vi brug for en medierådgiver, selvom vi har betalt dyre lærepenge. Erik Jespersen afviste tanken, idet han mente, at det var nok med en medierådgiver til at varetage dansk fiskeris interesser, og den opgave klarede Kim Vejrup på allerbedste vis for Danmarks Fiskeriforening.