Ikke delepraktik - klyngepraktik

UDDANNELSE:Den seneste, officielle opgørelse viser, at der i Danmark er 9750 unge, der mangler praktikpladser for at kunne gennemføre deres uddannelse. Tallet er alarmerende. Det er synd for både de unge og samfundet, og i den situation må alle involverede gøre en ekstraordinær indsats. Der er brug for nytænkning, for den eksisterende model er uden overensstemmelse med samfundets virkelighed, og derfor vil der også i de kommende år være en hjertegribende mangel på praktikpladser. I NORDJYSKE (22.1.) har formanden for Dansk Byggeri i Nordjylland, Knud Kristensen, kommenteret Aalborg Haandværkerforenings ekstraordinære indsats for at skaffe praktikpladser i lokalområdets virksomheder. Det er fint, at Dansk Byggeri er opmærksom på problemet og gør en indsats, men det er mangel på viden eller eftertanke, når Knud Kristensen skyder Aalborg-initiativet ned ved at gøre opmærksom på, at delepraktik er en velkendt løsning i krisetider. Aalborg Haandværkerforenings initiativ handler netop ikke om delepraktik, men om klyngepraktik. I delepraktik kan som regel to håndværksmestre deles om en uddannelsesaftale. I klyngepraktik plæderer vi for, at fem-seks mestre inden for samme fag kan gå sammen om en praktikplads. Forskellen er stor. I klyngepraktik kan selv mindre virksomheder med lavvande i ordrebogen påtage sig et medansvar for uddannelsen af en ung håndværker. For at undgå fornyet misforståelse vil jeg slå fast, at Aalborg Haandværkerforening går ind for den ordinære praktikløsning. Én virksomhed, én lærling. Eftersom det tydeligt ikke er tilstrækkeligt, går vi ind for delepraktik, og da der stadig er næsten 10.000 uden praktikplads, har foreningen foreslået klyngepraktik. Det har ingen gjort før. Knud Kristensen får det også til at lyde, som om Aalborg Haandværkerforening går ind for sociale klausuler; at offentlige opgaver kun tildeles, hvis mester vil tage en lærling. Den løsning er vi absolut ikke tilhængere af. Det er ikke kommunen, der skal bestemme, hvornår en virksomhed skal ansætte en lærling. Hvad nu, hvis den har tre i forvejen? Og skal den ekstra elev så smides ud, når den kommunale opgave er afsluttet? Da Aalborg Haandværkerforening for godt et år siden gennemførte en målrettet kampagne over for sine medlemmer, var resultatet 30 ekstra praktikpladser - 30 eksempler på håndværksmestre, der tog et ekstra medansvar for de unges uddannelse. Dansk Byggeri har via en såkaldt partnerskabsaftale med Herlev Kommune været med til at skaffe 35 nye praktikpladser inden for bygge- og anlægsbranchen. Tillykke med det. Det ville være interessant, hvis formanden for Dansk Byggeri i Nordjylland kunne fortælle om resultater med partnerskabsaftaler i Nordjylland i stedet for at nedgøre Aalborg Haandværkerforenings initiativ. Kampen for flere praktikpladser skal føres på hjemmebane og i samarbejde med de erhvervsskoler, som gennem fleksibilitet og med mindst muligt papirarbejde medvirker til, at klyngepraktikken kan blive endnu en øjenåbner. Der er helt sikkert virksomheder, der gerne vil tage et medansvar, men ikke lige nu har kræfterne til hverken ordinær uddannelsesaftale eller delepraktik, men måske til klyngepraktik.