Fodbold

- Ikke dommerens skyld

Lørdagens nederlag i Haderslev kan AaB’erne takke sig selv for, mener Kenneth Emil Petersen

Kenneth Emil Petersen var ikke tilfreds med dommeren i slutminutterne i Haderslev. Dagen efter havde han besindet sig lidt mere. Foto: Torben Hansen
Kenneth Emil Petersen var ikke tilfreds med dommeren i slutminutterne i Haderslev. Dagen efter havde han besindet sig lidt mere. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:15

AALBORG: Der var ikke mange smil, da AaB-spillerne lørdag aften forlod Haderslev Stadion. Efter en jammerlig indsats havde AaB tabt 1-0 i en kamp, hvor kun hjemmeholdets manglende skarphed gjorde, at nederlaget ikke blev større.

Mest rasende af alle var forsvarsspilleren Kenneth Emil Petersen, der vel nærmest skældte ud på alt fra sikkerhedsvagter over fjerdedommer til pølsedame, da han forlod banen efter at have fået rødt kort i slutminutterne.

- Jeg har fået set den igen, og han kan vel godt give gult i situation nummer to, men jeg tror ikke, at alle dommere ville have gjort det, når jeg havde fået gult i forvejen. Men igen, det skal ikke komme dommeren til last, at vi taber den kamp. Det var vist helt vores egen skyld, siger forsvarsspilleren.

Ikke en yndlingsbane

AaB’erne trænede kort søndag morgen, og her fik spillerne også kort talt nederlaget igennem.

- Vi ved jo udmærket godt, at vi ikke spillede en god kamp. Vi tabte duellerne, vi lavede fejlafleveringer, og så passer deres spil bare rigtig dårligt til vores. Deres pres tvinger os til at lave høje afleveringer, og det er ikke det, vi er bedst til. Og så står deres betonforsvar bare og tager imod. Jeg tror kun, jeg har vundet i Haderslev en gang i min karriere. Det er ikke ligefrem mit yndlingssted, siger Kenneth Emil Petersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden