EMNER

Ikke en opgave for en FE-ansat

I sagen om Frank Grevil - som netop er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel - er der ingen tvivl om, at den stærkt forhenværende oberst i FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, har handlet i, hvad han selv opfatter som en højere sags tjeneste ved at udlevere fortrolige trusselsvurderinger om eventuelle masseødelæggelsesvåben i Irak før krigen. Han har ønsket at påvise, at selve grundlaget for at gå i krig har været alt for spinkelt på kanten til det ikke-eksisterende. Det er bare ikke - og kan aldrig tænkes at være - en opgave for en FE-ansat, og efter lækagen kan man vanskeligt fortænke andre landes efterretningstjenester i at være mere tøvende, når det gælder om at dele oplysninger med FE.