Ikke et ord om skat

Skattepolitik 4. september 2011 06:00

POLITIKERE: Der er ikke mange partier, der reelt arbejder for skattelettelser, der arbejder for reelle skattelettelser. Venstre har deres skattestop, De Konservative og Liberal Alliance vil have skattelettelser, De Radikale og Socialdemokrater og SF vil ikke blot omlægge skatten, nej de vil øge skattetrykket i Danmark til skade for både beskæftigelsen og erhvervslivet. Når man lover skattelettelser, bør man tone rent flag. De skatteudspil der er kommet fra mange af partierne har det til fælles. Det ligner skattelettelser, det lyder som skattelettelser, men det er ikke skattelettelser. Det er omfordeling, hvor man giver med den ene hånd, hvad man tager med den anden, og meget mere til. Der er ingen tvivl om, at både De Radikale og Socialdemokrater og SF sammen med Enhedslisten agter at finansiere deres mange forslag her i valgkampen over indkomstskatten ved bl.a. at fjerne en række fradrag og lade forskellige afgifter stige til nye højder. Vi har til nu i valgkampen ikke hørt hverken Helle Thorning, Villy Søvndal, Ole Sohn eller Johanne Schmidt-Nielsen modsige det, ej heller nogle af de nordjyske folketingskandidater.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...